Tour de Bière 2013

Tour de Bière 2013

Følg os på 650 km gennem Danmark og Sverige

Her kan du følge en helt ølentusiastisk og fantastisk rejse på cykel gennem det danske og svenske landskab fra den 29. juni 2013 til den 7. juli 2013 med 30 cyklister og 4 servicefolk. En flok energiske øl-folk på cykler af alle slags på Tour de Bière 2013.
I de kropsnære grønne, gule og ovalt prikkede trøjer begiver de hårdt trænede atleter sig ud på en uges bryggeribesøg og ca. 650 kilometers oplevelser på midtjyske og nordsjællandske veje, via Skåne i det svenske og med afslutning i Nordkøbenhavn med en velfortjent fest.
Følg med her på siden og giv en kommentar til cyklisterne.

Søndag anden dag

NyhederPosted by Anders K Brandt Sun, June 30, 2013 23:19:54

Vi startede med 15 km. der mindede om Norge, hvor det også er fladt I følge Odd, vores internationale norske indslag. Det går enten fladt opad, eller fladt nedad. Vi krydsede Dollerup bakker. Derefter krydsede vi heden. Der er et sted i Jylland, hvor der er mere end 50 KM til et værtshus og der er modvind. Til sidst nåede vi endelig Herning. Ikke verdens mest livlige by søndag eftermiddag, hvis man ser bort fra torvet, hvor Bryggeriet ligger. Her var et hold af tidligere Tour de Biere ryttere mødt op for at tage i mod os. (Uden Leifs havelåge med de skæve hjul.)

På bryggeriet fik vi historien om, hvordan den tyske bueskytte mødte ejerens datter i Hamburg. Og lærte sig at brygge øl, hvilket han siden har gjort i Herning. Ud over deres almindelige sortiment, Tog de hul På Juli månedens øl. En Rug IPA... Vi fik derudover en lækker frokost, med ølsovs og ikke mindst en ale-is, der var uovertruffen.

Her efter havde Capitain de la route bestemt at vi skulle køre i medvind. Først til Ikast Mikro bryg, der er et bryggeri med et parcelhus omkring. Her blev vi introduceret til en familie der bryggede øl. Bl.a. Det Nordisk øl projektet, der her havde materialiseret sig i en ret spændende Lyngøl.

Herfra videre til Bøllingsø Bryghus, hvor vi fik en række Hausgård-inspirerede røverhistorier, om det fantastiske bryg og de meget entusiastiske bryggere. Samt spontant opståede grillpølser, der faldt i god jord. Her fik vi en bryg, som bryggeren mente var en fejl,man som alle andre vist var enige om var en god fejl. Og en så god pilsner, at flere af os først opdagede at dat var en pilsner, da de sagde det.

Herefter var vi igennem flere fladt opad-bakker. Helt op til Ans-bryghus. Der er et ret unikt sted, hvor entusiastiske håndbryggere kan booke tid, og brygge små batch øl. Her fejrede vi den gule trøjes fødselsdag med kage, og... hans egen Dufel-øl. En af stifterne var en folketingsfætter, som vi møder igen på fredag i København.

Herfra trillede vi ned til dagens overnatningssted Tange Sø-teltplads. Solen skinner og der er sat strøm til fadølsanlægget med hjemmebrygget øl fra Tawøl. Det er en afd. af Øl-entusiaterne med 200 medlemmer som har deres eget bryg-anlæg. Vi har cyklet knap 120 km i dag.


I dag har vi haft lidt punkteringer idet holdejer Hans Peter efter et pitstop mødte op med fladt hjul. Hans Peter påstod det skyldes et lettere siveutæthed, der blev klaret med en nyslange. Derudover havde Peder sågar 2 punkteringer, hvilket havde den opfattelse af, der havde været Belgisk luft i slangerne. Niels havde også en punktering samt en defekt ved sin saddel, denne blev klaret med en mindre justering. Langningsekspert Jens havde en mindre kortvarig asfaltberøring, dette blev af en del af feltet omtalt som et 'styrt'.

Den gule trøje i dag gik i dag til Torben, der har passet på os ved krydsning af store veje og lå på et tidspunkt foran følgebilen. Og Carsten fik den prikkede for at tage de store bakker indtil flere gange, fordi vi andere ikke gjorde det hurtig nok.

På rygteplanet kan det nævnes at en af juntamedlemmerne sover i telt med indtil flere damer hver aften.

Herning:
Pilsner
Ale
Rug ale
Special bitter

Ikast:
Uldjyden
Hosekræmmer
Spinderokken
Lyngheden
Herning 100
Imperial stout
Øllikør

Bøllingsø:
Pilsner
Classic
300 fejl

Tawøl:
Kwak kopi
Duvel kopi
Blå Chimay kopi
Tank 10 Peter
Plus andre blandede

  • Comments(0)//ale.hundslev.dk/#post1