Tour de Bière 2013

Tour de Bière 2013

Følg os på 650 km gennem Danmark og Sverige

Her kan du følge en helt ølentusiastisk og fantastisk rejse på cykel gennem det danske og svenske landskab fra den 29. juni 2013 til den 7. juli 2013 med 30 cyklister og 4 servicefolk. En flok energiske øl-folk på cykler af alle slags på Tour de Bière 2013.
I de kropsnære grønne, gule og ovalt prikkede trøjer begiver de hårdt trænede atleter sig ud på en uges bryggeribesøg og ca. 650 kilometers oplevelser på midtjyske og nordsjællandske veje, via Skåne i det svenske og med afslutning i Nordkøbenhavn med en velfortjent fest.
Følg med her på siden og giv en kommentar til cyklisterne.

Onsdag 3.juli. 5.dag

NyhederPosted by Anders K Brandt Wed, July 03, 2013 20:27:10
Anders Brandt skriver:
Nu sidder jeg med en Kølster Øl fra bryggeriet på Krogerup. Vi tog færgen over til Kronborg. Her besøgte vi bryggeriet der. Elin fortalte og viste rundt. Vi sluttede med Korv/pølser med øl til.
Derfra gik touren til Systembolaget i Landskrona. En imponerende butik og distributionssystem. Derefter cyklede vi lidt videre til Industrikvarteret hvor tre unge mennesker tog imod os. De smilede og er meget glade for deres projekt med at starte et Mikrobryggeri. Der var ikke så meget at smile af for myndighederne har ikke godkendt noget endnu. Det er dejligt at se unge mennesker der har studeret inden for start af virksomheder og havde skrevet en opgave om at starte et bryggeri. Så fik de tanken at prøve i virkeligheden. Til sidst var vi blevet sultne og vi fik oksesteg så mør så fuglene sang. Nu sidder vi på Vandrehjemmet og forsøger at drikke smagsprøver vi har fået rundt omkring.

I medierne i Hundested læses:
Årets felt i Øltouren. Over hele linjen var der begejstring at spore over modtagelsen i Hundested.

Foto: Michael Degn
Halsnæs - 03. juli 2013 08:59
Af MICHAEL DEGN

Ølpølsen gav den gule førertrøje

Hundested: Banner og dannebrog er fremme, da færgen lægger til kaj i Hundested først på eftermiddagen tirsdag. Om bord er 30 grønklædte cykelryttere i det års tour - Øl-touren vel at mærke.

»Højt skum!«, lyder det , da rytterne kører af borde. Danske Ølentusiasters årlige »Tour de Biére« er officielt nået til Hundested efter et hårdt ridt hele vejen fra de sidste »vandhul« i Aarhus. Nu er de klar til at blive eskorteret til Halsnæs Bryghus af en aldrende men blankpoleret brandbil. Blandt rytterne er Jørgen »Pølsemager« fra Middelfart. Han er iført den gule trøje, men det er langt fra fordi, han har kørt hurtigst på de foregående etaper. Næ nej, det er skam, fordi han har medbragt sine særlige porter-pølser til holdet, fortæller han og deler begejstret ud af de tynde ølpølser. Ved siden af står den prikkede trøje, og den har da lidt mere med cykelløb at gøre, forklarer holdejer Hans Peter Jepsen fra Sønderborg.

Gert Højer Petersen:

Vi blev på Helsingborg bryghus præsenteret for en kaffe-porter-øl, en stor oplevelse som allerede har taget sin plads i vores hjerter – tak for det. Ellers er dagen gået godt uden punkteringer dog med nogen vind fra den forkerte side altså modvind. Aller er ved godt humør selvom de ca 450 KM har gjort sin indflydelse på de gode ben. Vi har som vanlig uddelen af dagens gule trøje og den prikkede trøje. På dagens etape var Annette Søe fra Køge i gul og Onkel Anders fra Sønderborg i den prikkede. Vi er igen i dag blevet modtaget med åbne arme fra de enkelte bryggerier – tak. Og har mellem disse besøg haft nogle dejlige etaper på cykel.

Vi ser frem til de kommende dage via Malmø til København. HØJT SKUM.

Annette der ikke havde tilbragt natten samme sted som det øvrige hold og ikke deltog i 'morgenandagten' havde således ikke hørt meldingen om 'ingen punktering' valgte kort efter ilandkørslen på Sjælland at markere for punktering. Mekanikerne trådte lidt hurtigere end normalt til. Da samtlige mekanikere valgte at bistå til åbenbart meget store opgave blev det således Torben der måtte sætte Dans kæde på igen efter et afhop. Under pitstoppet blev det konstateret at Søren igen havde været udsat for en 'siver'. Under den fortsatte tur mod Smidstrup opstod der et mindre uheld med 2 typer skade til resultat idet Jan bagfra kørte op i Onkel Anders cykel på påhæftede sig straks hans pedal med en efterfølgende tandemlignenede situation hvor Jan gestikulerende med begge arme uden styrberøring fik balanceret dem begge til standsning i grøften. Anders fik lidt hudafskrabning på sit venstre underben, Jan fik molestreret 2 stk eger i sit forhjul. Forhjulet blev midlertidig udskiftet med lånecyklens.



  • Comments(0)//ale.hundslev.dk/#post4