moshi

moshi

Hytten i Moshi

Her kan I følge nyheder om vores hytte i Moshi i Tanzania

Sommer 2016

NyhederPosted by Anders K Brandt 18 Jul, 2016 17:11:36

Besøg i sommerhuset i Katanini sommeren 2016
(Billeder kommer senere)


22. Juni, onsdag

Ankomst

Ankommer kl. 01.10 natten mellem den 21. Og 22. Med Tyrkisk Airline. Vi bliver hentet af Alfred og er ved sommerhuset 3 kvarter senere.

Der er mad i køleskabet og en ret tilberedt mad på komfuret. Hushjælpen Mama Paulo har været her og alt er rent og sengene redt.

Vi sover lidt længere end normalt.

Alfred kom igen og kørte os ind til byen, så vi kan hente bilen vi låner af nogle venner.

23. juni, torsdag

Hjørnehuset

Vi kikkede efter om alt var klar til resten af familien kommer. I Hjørnehuset var der redt op i de to senge på gulvet, men Mama Paulo vil ikke op på hemsen, så sengene der må vi selv gøre klar. Myggenettene blev gået efter.

Køleskabet var tændt og komfuret var klar, så de eventuelt selv kan lave lidt mad. Der er køkkenudstyr og service til en lille familie. Er vi her ikke selv hjælper Mama Paulo med at låne køkkenudstyr i hovedhuset. Her er også en halvautomatisk vaskemaskine som Mama Paulo betjener.

Strømmen er ikke stabil, så vi har det meste af lyset i Hjørnehuset på et 12 volt batteri som lades op når der er strøm. Ved aftenstide plejer måleren at slå fra når spændingen bliver lav.

I hovedhuset satte vi en ekstra seng op på førstesalen, så Katrines far kunne sove her. Det er rimelig privat selvom det ikke er i et rum for sig.Fra denne bakke er der vid udsigt over området, og vores hustag kan ses mellem majsene og bananerne.

24. juni, fredag

Jakob og familie ankommer natten mellem torsdag og fredag.

Gåtur op til bakketoppen og tur til Moshi by. Markedet er altid en oplevelse. Penge blev hævet i en af de mange automater. Kaffe på Union Café. Indkøb i Nakumat. Marius og morfar kikker på hvordan vogne med sukker rør tømmes på fabrikken.

25. juni, lørdag:
TPC- Sukkermarkerne

Køretur ud af vores vej og ned til floden, hvor der vaskes gulerødder i stor stil. Vi kørte ud gennem de kilometer store sukkerrørsmarker med landsbyer ind i mellem anlagt af sukkerfabrikken, med skoler og hvad der hører til en landsby. Vi gjorde hold ved hegnet og så hvordan de små overlæssede togvogne blev tømt. Længere fremme parkerede vi, og vi fik fin frokost i den nye restaurant. Mens vi ventede på maden spillede vi lidt fodbold på plænen.

Vi kørte den almindelige vej hjem og endte inde i industrikvarteret i Moshi by og da vi nåede sommerhuset syntes alle, at vi havde haft en udbytterig tur.

Abeid, i orange, giver instruktioner til sit fodboldhold i pausen i kampen mod naboholdet. Trøjerne og bukserne er fra Hundested. Drengene er nu ikke kun en flok der spiller for sjov.

26, juni søndag
Fodbold

Vi er altid spændt på søndagens oplevelser. Vi har været ude for religiøs sang fra morgenstunden til ud på eftermiddagen, hvor en stor højtaler og forstærker udfordrede vores tålmodighed. Halleluja og amen gentaget i det uendelige. Det overgår langt den lille moske i nærheden. Det blev heldigvis ikke så slemt.Den lille flod nogle få minutters gang fra vores hus, er et fint mål for en søndags gåtur. Børnene lavede skibe, som blev sat i vandet. Det blev også en dukkert, selvom vandet ikke er rent nok til det.

Det begyndte at regne sort. Det vil sige at små stykker sort sod dryssede ned. Det stammer fra afbrænding af en sukkerrørsmark, som skal høstes. Herved bliver det lettere at gå ind i marken og skære rørene ned. Slanger og andet løber også væk.

Børnene havde lavet træskibe og de blev afprøvet i floden.
Katanini FC i blå Hundested dragter spiller mod Kibosho Road i rødt. Det blev en spændende kamp, som endte 2-2.

Sidst på dagen fulgte vi med vores unge mand Abeid til fodboldtræning. Han har efterhånden bygget et lille fodboldhold op som han kalder "Katanini FC". Jakob og familie havde taget aflagte fodboldtrøjer og bolde med, som blev uddelt henne på Teknisk Skoles sportsplads. 10 minutters gang fra vores hus. Det var tydeligt at det gav et bidrag til at konsolidere deres fodboldhold. Marius spillede bold med nogle yngre drenge, der også var på sportspladsen.Der er flere steder i Moshi hvor man kan øve sig på malerkunsten og motiver fra lokalområdet. Her har Bertil fanget de tre kunstnerspirer.

27. juni mandag

Malerskole.
Sidste år prøvede børnebørnene at male. Den succes skulle afprøves igen. Katrine ville også prøve og vi fik langt om længe aftalt en pris og maleren kom. Han tegnede omridset af Kilimanjaro til Smilla, en giraf til Marius og en elefant til Katrine. Vi andre gik en tur i byen, mens de malede. Det blev rigtige gode billeder, som de stolte viste frem. De fik lært mange teknikker som kan bruges igen.De små sky dikdik antiloper er svære at fange på kameraet. Bertil fik denne. De vækker altid opmærksomhed og børnebørn var også helt fokuseret på dyrene, især da en tissede.

28. juni tirsdag

Tarangire

Klokken halv syv om morgenen ringede Gido og sagde at han var lidt forsinket. Han mødte dog op kl. 7 som aftalt med den store Landcruiser. Vores bagage for de næste dage blev pakket i bilen. Kort tid efter var vi på Arusha-vejen. Vi kom gennem vejarbejdet ved Arusha og vi passerede vejen til Serengeti og fortsatte til vi kørte ned af grusvejen til Tarangire.

Vi havde en hel dag i parken og kom langt omkring. Vi spiste frokost lidt sent, det sædvanlige sted med udsigt over floden. Vi så en flok elefanter gå over floden og fik også øje på en krokodille, som viste sig at være et stort firben. Der var knap så mange dyr i parken, som vi har set tidligere. Til sidst var vi mætte af indtryk og kørte til Karatu, hvor vi blev indkvarteret på et lille hotel med fine værelser og god betjening. På vejen op ad Rift Valley fik vi et smukt blik ud over Lake Manyare National Park. Aftensmaden blev spist ude i byen, et sted som Gido havde valgt. Vi fik bl. a. også fin ugali, - den lokale stive majsgrød, der erstatter vores kartofler.
Bertils telelinse havde vi meget fornøjelse af.

29. juni onsdag

Serengeti

Efter morgenmaden kørte vi ud af Karatu og fik indtryk af at det er godt landbrugsland. Vi passerede gaten hvor vi kikkede på udstillingen, og vi så også at Bavianer nemt kan indtage et førerhus på en bil, hvis vinduerne ikke er lukkede.

Vi stoppede og kikkede ud over Ngorongoro Krateret. Ikke for længe, for nu gjaldt det verdens bedste dyrepark. Vi så hvordan Masaierne drev rundt med deres kvæg mellem flokke af zebraer og gnuer. Selv små børn kunne styre store flokke. Der var flere kreaturer og flere huse end sidst.

Vi slog et sving op mod nord og kom til Oldupai Gorge, som man kalder menneskehedens vugge. Her er spor efter Lucy og hendes forældre der gik langs flodbredden for 3,5 mio år siden og meget andet. Det er en historie for sig.

Frokosten blev spist ved Park-kontoret, hvor det tog lang tid at få betalt. Der var flere biler end vi tidligere har set.

Thomson gazellerne var de fremherskende modsat i Tarangire hvor impalaerne var i flertal. Gnuerne er gået mod nord til bedre græsarealer i Masai Mare parken i Kenya. Det er den sidste store dyremigration, der er tilbage i Afrika.

Til aften nåede vi frem til en teltlejer, hvor vi blev modtaget med juice og våde håndklæder til at tage det værste støv. Senere kunne vi få et varmt bad. Vi sad på safaristole og kikkede på gazeller og giraffer ikke langt fra teltene. Solnedgangen var som man ser på billeder. Bålet blev tændt og snart blev der sagt, at maden var klar. Dejlig mad. Vi faldt hurtigt i søvn i sengene i de permanente telte. Nattevagten fortalte at skulle vi ud skulle det være i hans selskab. Der var toilet bag i teltet!Dyrene er meget tætte på og de store gør stort indtryk på alle.

30. juni torsdag

Serengeti

Det var endnu mørkt mens vi gjorde os klar til en køretur i parken inden morgenmaden. Det var så koldt at jeg fandt mit lille termometer frem og beviste at temperaturen kun lige passerede ti grader. Det var koldere end vi var forberedt på, så det blev en meget kold morgentur. Solen stod op i et væld af farver og vi så mange dyr og ingen fortrød den kolde tur.

Vi bestilte varmt vand til morgenbadet, da vi kom tilbage til morgenmaden.

Vi nåede både en tur mere om formiddagen og igen om eftermiddagen. Det blev mere behagelig temperaturer op af dagen, men helt varmt blev det ikke.

1. juli, fredag

Ngorongoro

Dagens mål var vulkankrateret Ngorongoro. Vi kørte tilbage af samme vej og kom til nedkørslen til krateret. Det er imponerende at kikke ud og nedkørslen med sving og stejle kanter gør indtryk på alle.

Vi kørte rundt i krateret og fik også den store fornøjelse at se et stort næsehorn meget tæt på. Der var mange, der fik den oplevelse. En meget stor flok biler. Det så ud som om næsehornet var irriteret over den opmærksomhed. Det plejer dyrene ellers ikke at være.

Meget mætte af dyreoplevelser kørte vi op af krateret af den nyanlagte flisebelagt vej. På vej mod Karatu fik børnene ajourført deres lister over dyr vi havde set. Det var overvældende.

2. juli, lørdag

Irauq folket og Slangeparken


Efter en kort køretur ankom vi til Daniels lille gård. Her fik vi en grundig introduktion til Irauq folkets historie og tankeverden. Kompliceret og spændende. Daniel og hans kone fortalte levende og viste rundt i deres underjordiske hus, som er bygget efter traditionerne. Vi fik også vist biogasanlægget og meget andet.

I "Mto Wa Umbu" gjorde vi stop ved markedet og fik købt ind til aftensmaden. Vi købte også bildæksandaler og dermed en fin oplevelse af et marked.

Ude på hovedvejen til Arusha stoppede vi ved Slangefarmen. Her fik vi en grundig introduktion til forskellige slanger og deres gifte. Derudover fik vi også mødt krokodiller og skildpadder, som vi endnu ikke havde set.

Sidst på dagen nåede vi sommerhuset og fik tømt bilen.

Vi kørte ind til byen og spiste.

3. juli, søndag

Der var brug for en dag uden program, så vi hyggede os med spil og en tur til floden igen.

4. juli mandag

Kaliwa Lodge


På telefon fik vi aftalt frokost på Kaliwa Lodge. Vi kørte syd ud af byen og op til Machame. Inde af en mudret vej fandt vi det meget stilfulde hotel. Maden blev bestil og vi gik en tur gennem bananmarker og kaffemarker. Den lokale skole blev besøgt og det valgte en del postyr. Vi nåede ikke ned til floden denne gang. Tilbage på hotellet var frokostbordet dækket på terrassen med udsigt til regnskoven og floden, - med aber og eksotisk fugle i træerne. Det er lidt dyrt, men omgivelserne taget med, er det en stor kontrast til meget andet, og derfor en oplevelse vi gerne tager med.

5. juli tirsdag

Izzadin og Agnes


Vi lejede en Noah, en Toyota med plads til 8-10, så vi sad behageligt. Andre gange tager vi bus til Usangi. Det er en flot tur til Mwanga, hvor vi drejer fra op i Para-bjergene.

Vi blev venligt modtaget af familien og indlogeret i gæsteværelserne.

Vi fik frokost som bestod af flere traditionelle retter og blev vist rundt på den lille gård. Vi gik en tur i landsbyen og jeg måtte vise rundt. Izzadin skulle på familiebesøg i anledning af et dødsfald. Det er bedre når Izzadin viser rundt.

Vi nåede ikke helt hen til potteværkstedet. Det var for langt for de små ben.

Aftensmaden blev tilberedt med vores hjælp ude i baghuset og på gårdspladsen. Det er helt andre køkkenfaciliteter her end vi er vant til. Maden smager fantastisk. Børnene spiste meget.

6. juli onsdag

Næste morgen gik vi en tur op til Lomwe-skolen og vi fik en rundvisning af en af lærerne. De har også biogasanlæg og marker hvor de dyrker mad til eleverne.

Brænde til køkkenet henter de i deres egen skov.

Efter frokost gik turen så hjemad, og vi ville stoppe ved potteværkstedet. Det var lukket fordi månen var blevet set aftenen før og så stopper Ramadan og der er helligdag for alle.

7. juli torsdag

Kaffetur med Alfred


Vi alle havde et stort ønske om at lære mere om kaffen og dens dyrkning. Vores Taxa-Alfred organiserer den slags ture. Vi kørte op ad Kilimanjaro til enden af asfaltvejen. Det var Alfreds hjemegn og kaldes Uru. Vi blev vist rundt på en lille kaffegård og fik beskrevet hvordan man dyrker kaffe. Vi plukkede kaffe og afskallede. Til sidst så vi ristning i en lerpot, og det blev stødt i en morter, inden vi smagte de fine velsmagende dråber.

Vi gik hen på en anden gård og fik serveret flere retter af lokal oprindelse. Mætte rullede vi ned af bjerget igen.

Sent på aftenen kørte vi Katrines far i lufthavnen. Så var hans del af turen slut. Mæt af oplevelser og kameraet fuld af flotte billeder.

8. juli, fredag

Marius spillede fodbold på vejen med en masse jævnaldrende børn. Det gik fint trods sprog og kulturforskelle. Først spillede de bare, senere fik de lagt sten til mål og delt i to hold. Birgitte satte plaster på en dreng, der kom for tæt på pigtråden.

Vi fik besøg af Anna som vi købte grunden af. Hun bor over for de to små butikker. Vi fulgte med hende hjem for at se hendes fire grise.

9. juli, lørdag

Chapati-skole og besøg af Peter


En af de lokale retter som børn og voksne faldt for var chapati. Vi havde aftalt med Mama Paulo, at hun skulle undervise børn og voksne i kunsten at lave chapati. Der blev bagt flere end vi kunne spise til frokost.

Om eftermiddagen kom Peter på besøg med sine to drenge. Peter er en af Mama Paulos tvillinger, som var legekammerat med Jakob, da vi boede i Moshi. Peter er nu en af de ledende ergoterapeuter på Universitetshospitalet KCMC her i byen.

10, juli søndag

Fodboldkamp

Abeid havde fået stablet en rigtig fodboldkamp på benene. Mod et hold oppe fra vejen. "Katanini FC" spillede fremragende i deres nye trøjer og bukser. Kampen endte uafgjort. 2-2.

Dagen blev brugt til at pakke for vi skulle ud til det Indiske Ocean syd for Tanga næste dag.

11.- 15. juli mandag

Til Peponi


Taxien kom kl. 7.30. Alfred havde sendt Izza, for Alfred var optaget af en anden tur. Vi nåede ind til byen rettidigt, men bussen var forsinket fra Arusha. Vi fik tid til at få et SIM-kort mere, så nu har vi tre telefoner i gang.

Det er en meget fin køretur til Tanga. På den ene side først Parabjergene og senere de kendte Uambare-bjerge. Til den anden side de store sletter mod syd, som nogle steder er tilplantet med sisal.

I Tanga fik jeg hurtigt lavet en aftale med en taxa om at køre os til Peponi. Grusvejen var bedre end forventet.

Fremme blev vi installeret i to hytter. Hurtigt var vi rundt og se området, poolen og havet. Det er et rigtigt hyggeligt sted.

Børnene var mere i poolen end andre steder. Vi gik tur langs stranden og snakkede med fiskerne. De havde fanget et par farlige åle-lignede fisk, krabber og ikke mindst den mærkelige kuffert-fisk.

Fredag tog vi hjem til Moshi. Afgang fra Peponi kl. 6 om morgenen med taxa til busstation og fremme i Moshi kl. 13.00. Alfred kørte os til sommerhuset.

16. juli, - 4. august

Vi har ikke lavet faste planer for resten af opholdet, men der er stadig meget at byde på. Dem vil jeg lige remse op her:

Arusha National Park

Kan laves som en heldagstur, med gåtur mellem dyrene med bevæbnet guide. Her er ikke så mange dyr, men Mt. Meru er imponerende. Eller som to-dags med overnatning i første hytte på vej til toppen eller 4 dags med hele turen.

Hot Springs eller Chem-Chem

Er ogå en heldagstur ud på den tørre slette hvor der er store kildevæld og idylliske søer hvor der kan bades i stærkt strømmende vand.

Legepladsen ved den gamle CCM-bygning er et besøg værd for mindre børn. Her er også en swimmingpool.

Honey Badgers Lodge

Den ligger lidt nord for Moshi og har en populær swimmingpool og vellavet mad.

YMCA har også swimmingpool og mad, men ikke så gode omklædningsforhol.

Kiboroloni marked med genbrugstøj er ikke det største længere men værd at besøge alligevel, da der også sælges andre varer. Det største genbrugstøjmarked ligger på vej ind til byen.

Uru Waterfalls og andre vandfald på Kilimanjaro er også yndede besøgsmål.

Nyumba ya Mungu

Det er den opdæmmede flod der leverer noget af strømmen til Moshi. Det er en lang tur rundt om søen, hvor man kan besøge fiskere og se fugle. Rundturens er nok kun en tur i den tørre tid.

Snow Cap Lodge

På den anden side af bjerget ved Rongai indgangen til Kilimanjaro er et besøg værd. Det er en todagstur enten i telt eller i et værelse. En fin have og god betjening.

Regnskoven lige uden for byen giver mulighed for at se de mange forskellige naturlige træer og er man heldig også collabus-aber mm.

Rismarkerne ligger op til regnskoven og her er også noget at kikke på. Den store Ibis og isfugle kan ses her.

Det er værd at gå på opdagelse i byen og kikke efter de gamle bygninger der afspejler historien. Den gamle Tyske Boma, galjebakken, KNCU, og meget mere kan nævnes.

Kirker og ande hellige bygninger i byen og omegnen er også værd at kikke nærmere på. Der er store kirkebygninger lidt oppe af Kilimanjaro. Det er nok ikke alle steder man kan komme ind, udefra er de også værd at opleve.

Shah-industries er et læderværksted mm som er startet med henblik på at give beskæftigelse til de mange handicappede i området. Her bør man tage forbi og købe en ting med hjem.

Kvægmarked

På vej mod Arusha er der et stort kvægmarked hvor bl. a. masaier sælger kvæg. Det er kun en eller to gange om ugen.

Lake Chala Safari Camp

Et dejlig sted at bruge en weekend. Lidt dyrere fordi området er blevet nationalpark. Man kan bade i kratersøen fra en lille badebro.

Kilimanjaro Conservancy

Ser spændende ud i Lonely Planet. Har ikke hørt om stedet.

Olpopongi Maasai Cultural Vilage

Ser spændende ud i Lonely Planet. Har ikke hørt om stedet

Vi opdaterer når vi finder mere og der kommer også billeder en dag. Vi er ved at få noget mere stabilt internet ude i sommerhuset. Lige nu sidder vi på Union Café.
Hils omkring.

















Sidste opdagering

NyhederPosted by Anders K Brandt 16 Jan, 2015 13:32:10

Et meget kraftigt snefald dækkede hele toppen af Kilimanjaro med sne den sidste uges tid. De lå også sne på Mawenzi i flere dage.

Video: Jeg tror man kan downloade en video på 3 min (375mb) som jeg har optaget på grunden så man bedre får indtryk af hvordan vi har indrettet vores lille plet. Det tager flere minutter at hente den afhængig af din forbindelse. Kopiere dette link over i browseren:

http://shares.hundslev.dk/s#16598519-ef8e-4a70-9522-48e23fb951a9/anders.clouddrive.hundslev.dk/IMG_1627.MOV

Hjemturen
Så er vi hjemme i Danmark igen og Birgitte har valgt billeder ud til et sidste indlæg i denne omgang på denne side.

Hjemturen gik fint uden ændringer. Vi blev hentet af vores ven Alfred der har en taxi. Det var klokken tre om natten, hvilket svarer til kl. 01.00. Det betyder jo lidt når man først kommer i seng i Danmark ved 22-tiden.

Vi fik alle boarding kort skrevet ud i Kilimanjaro lufthavn lettede derfra ved 6-tiden og med skift i Nairobi og Amsterdam var vi i Hamborg ved 18-tiden. Vores hjemmedyrkede klase bananer blev heldigvis ikke opdaget af tolderne, så de ligger nu på stuebordet og modner.

Vores shuttle-taxi var der hurtigt og snart gik turen mod nord, og vi var i vores hus godt 21.00.

I Amsterdam sendte vi SMS-besked til vores luft-luft varmepumpe om at varme huset op til vi kom hjem. Det var for sent, for det var stadig koldt og vi fyrede i masseovnen. Ellers var alt som vi havde forladt huset.

Som sædvanlig blev det meget hektisk til sidst. Der er altid lige en ting mere vi kan nå! Håndværkerne sluttede lørdag formiddag. Vi havde således god tid til at pakke, men besøg og oprydning mm tog tiden.En aften sad Abied og jeg og legede med mit Nikon. Abeid er en charmerende ung mand. Der kommer venner og besøger ham og vi kender flere af hans venner.

Vi flyttede alligevel over i det runde hus.
Mama Paulo havde givet det nymalede gulv så meget voksbehandling at vi godt kunne gå på det. Birgitte og Mama Paulo flyttede så alt vores tøj og andre ting over på de nye hylder i soveværelset og begyndte at pakke til vores hjemrejse. Jeg fik sengebunden lavet færdig og sat krog i loftet til myggenettet. Det var dejligt at ligge i et rigtigt soveværelse og indretningen føles rigtig. Der er ofte en stille vind ind af vinduerne så soveværelset føles mindre varmt end andre steder. Morgensolen titter lige ind af det ene vindue og aftensolen sender lige et par stråler ind af det andet.

Udekøkken i Bandaen. Alt fra Hjørnehuset blev sat ud i Bandaen, mens der blev malet

Hjørnehuset

Selv bundbrædderne i sengene i hemsen blev skruet af og taget ud inden malerne kom og begyndte at børste kalken af med stålbørster og koste. Til sidst var det røde gulv helt hvidt af kalkstøv. Malerne havde støvmasker på og støvet lagde sig i et tykt lag helt ud på terrassen. Det var et beskidt arbejde, men malerne gik til det med smil og meget snak. Snart fik de malerrullerne sat på deres lange stænger og så fik loftet en omgang hvid maling. Væggene blev også malet om og gulvene fik den traditionelle røde farve. Udvendigt blev hjørnehuset også malet på gulvet mm.

Da det var tørt fik mama Paulo givet voks og søndag flyttede vi alle møbler og snart så det hele normalt ud igen. Jerngitrene til hemsen blev monteret. De ser noget voldsomme ud med deres sorte maling og skal nok males hvide, så det ikke ligner et abebur. Der er varmt oppe på hemsen, så engang skal vi have lavet hul i cementloftet til ventilation. Indtil det er gjort må fanen blæse frisk luft op.

Trappen snor sig fint op om den runde brusekabine midt i huset. Der måtte støtter på for at det blev stabilt nok.

Trappen
Remmy og jeg fik trappen monteret rundt om den fine rødstensmur i midten. Det ser meget flot ud. Jeg havde forberedt arbejdet, men det viste sig at vi måtte flytte alle beslagene en gang mere. Remmy er en ung smed som snakker meget. Han har arbejdet mange forskellige steder, bl. andet for andre hvide, som har andre æstetiske ønsker end han selv prioriterer. Remmy har også gået på skole i Mombassa og har en stor viden om mange ting. Han ved for eksempel hvordan en varmtvandsbeholder til solfangere skal laves. Det bliver måske en opgave næste gang.

Vi var hele tiden afhængige af strøm for at kunne arbejde på trappen. Det håndrullede svejseværk klarede selv de lave spændninger, dog med tyndere tråde.

Det viste sig at der skulle støtte til trinnene på ydersiden også. Jeg havde håbet at støtten på det tykke rør var nok. Vi svejsede tynde jernstænger på som står i et lille hul i gulvet. Det sidste trin mangler at blive monteret. Det skulle sættes sammen af to trin og passe til afslutningen i gulvet på loftet.

Snedkeren
Det trak som sædvanligt ud med snedkerarbejdet fra Johnson. Han beklagede meget at alt var forsinket. Han havde fået en ordre ind på mere end ti døre, så vi blev skubbet til de sidste dage inden vi skulle hjem. Vi havde fredag fået håndværkerne sendt hjem ved 16-tiden og havde lagt os for at få en lur inden vi skulle ud at spise med Bodil og Clive. Vi blev vækket af Johnsons håndværkere der var ved at bære bordplader og Abeids seng ind. Vi var hurtigt i tøjet og så arbejdede vi til hen ved 19-tiden. Vi kunne ikke blive færdige, så de blev sendt hjem og skulle komme næste dag.

Vi skiftede tøj og kørte så mod byen og de fire håndværkere fik en lift noget af vejen.

Køkkenbordet er lavet af stålrør med en bordplade og en hylde. Der er så plds til en skuffe under bordpladen og en skuffe på gulvet.

Lørdag kom snedkerne igen og der blev arbejdet med at få bordpladerne passet til. Det var ikke nogen let opgave, for køkkenbordet krummer jo langs ydervæggen. Det er helt lyse bordplader af hårdttræ. Vi har olie med hjemmefra og vil forsøge at det fortsat holder sig lyst. Vi har fået et bord til havestuen af lyst træ, men det blev noget mørkere da det fik linolie. Vi fik også små borde, som har det fineste teaktræs-lignende overflader.

Mama Paulo
Erling hjalp med transport da vi skulle hente vores nye komfur som stod hos Bodil og Clive. Erling har en pickup og vi har lavet en gate til Mama Paulo af rester af jern som vi havde tilbage. Hun fik også resten af cementen så hun kunne støbe trappetrin under den nye gate. Det var hun meget glad for. Det skulle hjælpe med at holde hendes og naboens høns adskilt og børnene ude fra hendes gårdsplads når hun ikke er hjemme.

Mama Paulo pudser vores vinduer i soveværelset. De inderste sprosser er tyverisikring. Folk plejer at have dette udvendigt, men har kopieret Kirsten og Erlings konstruktion.

Det er utroligt hvad Mama Paulo kan få ud af sin lille grund. Vi hjalp i sin tid med det første hus da vi boede i Moshi. Senere byggede hun et hus mere, mest for vores penge og gaver fra andre venner. Siden har hun bygget et par værelser mere til og resterne fra vores byggeri sidste år har hun fået lavet plankeværk så der nu er en lille gårdsplads i midten med skygge fra et tagudhæng. I et hjørne er der et lille hønsehus og på gårdspladsen dyrkes potteplanter som sælges. Mama Paulo får en fast løn fra os for at hjælpe med at passe på huset. Hun tager ud til huset to gange om ugen og holder det rent, samt snakker med Abeid om hvad han skal gøre. Vi spørger også tit efter gode råd.

Vi fik ny elmåler.
Den er meget smart. En del er en lille boks som sættes i stikkontakten et eller andet sted og her kan man så aflæse hvor meget strøm der er forudbetalt, spænding og meget mere. Man kan betale ved at indtaste en række numre, man får på elværkets kontor, når man har indbetalt det beløb, man vil forudbetale. Det kan man også gøre ved at overføre penge til elværket med mobiltelefonen via M-pesa. Man får så numrene tilbage som SMS. Læs http://en.wikipedia.org/wiki/M-Pesa! Mobilbetaling startede i Østafrika i 2007 og har nu spredt sig til andre dele af verden. Det går uden om bankerne!
Her kommer materialerne til makutitaget som nu ligger oven på bliktaget over Abeids værelse og redskabsrummet. Disse små køretøjer bruges flittigt, men er træls i trafikken, og er farlige. De vælter nemt.

Måleren er så smart at den slukker for strømmen, hvis strømmen bliver for lav. Vi har ofte kun godt 150 volt og ikke 230 V som er normalt. Sidst på eftermiddagen til sidst på aftenen har vi således ikke strøm. Det er en beskyttelse af vores tilsluttede apparater, men træls alligevel.

Vi er glade for vores batterisystem i det runde hus. Vi har således altid lys i det runde hus. Det kører på et bilbatteri og lades op af en autolader når der er strøm. Vi håber senere at få solceller sat på også. Vi har nu forlænget dette til bandaen (havestuen) og til udvendigt lys på Hjørnehuset. Vi har således sikkerhedslys om natten uanset om elværket leverer strøm. Vi har en dygtig elektriker til at ordne den slags for os.
Senere er det meningen at tage noget af taget væk igen og placere solceller og solfangere på taget. Makutien ud mod marken vil så skærme så de ikke kan ses udefra.Ved gavlen er der lige plads til at parkere en lille bil, så taget kan forlænges hen over.

Brusekabine midt i huset
Brusekabinen i midten af det runde hus ser rigtig flot ud. Det er en god fornemmelse at stå ned i hullet og tage et brusebad. Vi har ikke fået lavet varmtvandsbeholder og solfangere endnu, men det kommer. Varmtvandsbeholderen skal sidde lige over bruseren. Oven på tanken skulle der gerne være plads til en lille bar oppe på førstesalen.

Det er få ting vi har måttet ændre i forhold til de oprindelige planer. Vandforsyningen er bedre end vi havde regnet med og derfor vil vi kobles direkte på.

Rørsmeden var forbi og monterede et termostatstyret blandingsbatteri, som vi havde med fra Danmark. Jeg havde talt med Damixa, om det kunne køre på det lave tryk, der er fra vandtårnet. Svaret var, at der teknisk ikke var nogle problemer, men sikkert ikke ville give så meget vand. Blandingsbatteriet ser fint ud, men det giver ikke ret meget vand. Vi talte med Erling om det og han siger at vandet fra nettet er så stabil og har så højt tryk at vi bør tilslutte direkte og kun bruge af reservetanken, når det svigter. Det må vi så prøve at ændre næste gang vi er der.

Vejen
Vejen ned til os fra asfaltvejen mellem Arusha og Moshi er jo en grusvej. Den er blevet renoveret. Den krummer meget så vandet kan løbe væk. Der er så nærmest en grøft mellem den og vores lille stikvej. Vi købte et 10cm afløbsrør og lagde i grøften og støbte beton i begge ender og fyldte op med jord. Det er nu meget lettere at køre over og vandet kan løbe under. Folk siger godt nok at røret hurtigt vil stoppe til og er for tyndt. Det er sikkert rigtigt. Jeg håber dog det hjælper ved de
fleste regnskyl, og vandet må så løbe hen over ved store regnskyl.

Bananerne smager kun af søde bananer. De kan også bruges som kartofler mens de er grønne. Vi har nu plantet en anden sort der holder sig under to meter.

Banandyrkning på kloakvand

Bananen som vi fik af Izzadin Kabewa i februar 2013 har nu givet sin tredje klase bananer. Vi har spist af to klaser mens vi har været her i denne omgang. De smager rigtig godt og flere har spurgt om de må få et barn af den. En udløber hedder en mtoto (barn) på swahili. Planten har vokset sig ualmindelig stor på kort tid med mange ”stammer”. Når klasen er ved at være moden skal ”stammen” støttes så den ikke vælter ned på jorden. Det gjorde den ene. Når klasen er moden skæres ”stammen” væk og bruges til kreaturfoder. Naboens børnebørn kom og hentede til deres køer.

Bandaen er fast hyggested nu. Før var de terrassen på hjørnehuset. Brisen kommer næsten altid op mod bandaen. Malerne har blå støvværn.

Sidste arbejdsdag

Fredag var aftalt til den sidste arbejdsdag, så vi bestilte pilau (sammenkogt risret med kød og grøntsager) hos Anna. Hun lavede pilau af 5 kg ris og to kilo kød. Anna kom slæbende med det hele i en 20-litters spand. Vi var 12 personer til middagen! Vi havde regnet med, at det halve ville have været nok. Undervejs i måltidet opdagede vi, at det nok var en rimelig udregning. Da Joseph fik den tredje portion skænket op, - toppet skal forstås, forstod vi hvor meget hårdtarbejdende tanzanianske håndværkere kan konsumere. Der blev gået til den, og det smagte jo som sædvanlig rigtig godt. Der var noget til overs så Annas søster Renata og familie også fik del i måltidet. Abeid fik en stor portion, da han kom tilbage fra arbejde. Det var rigtig hyggeligt at sidde i bandaen og spise sammen med de folk, der har været med til at skabe dette sted ud fra en majsmark.

Aftenhygge ved stearinlys og uden el. Trappetrinnene står og tørre efter en gang linolie.





Søndag den 4. januar 2015

NyhederPosted by Anders K Brandt 04 Jan, 2015 08:10:46

Det er søndag morgen og for en gang skyld er vi helt selv. Dejligt, selv om det ellers går fint med mange mennesker omkring. Vi kan godt tage en middagslur, selvom der er folk der støber gulv eller andet.
Vi stod op i dag klokken godt fem, mens det endnu var mørkt. Det var faktisk køligt. Abeid er taget hjem til et bryllup i familien og kommer tilbage i dag eller i morgen.

Kølig morgenluft og rødt genskind på Kilimanjaro. Vores rød-hvide hæk i bunden.

Dejligt at stå op og se solen få mere magt og lyset hurtigt vinder over mørket. Kilimanjaro står frit fremme og viser sig med sin sne og is. Det gjorde den også i aftes i månelyset. Det var fuldmåne og det må således have været en enestående tur på vej til toppen. Ved fuldmåne i klart vejr, kan man se næsten som om dagen. Der er jo ikke så meget andet lys der forstyrrer.

I aftes sad vi over en øl på terrassen her i Hjørnehuset og gjorde status over hvad vi skal nå i den næste uges tid, som er den sidste, inden vi skal hjem i det regnvåde Danmark.

Lampe hænges op i loftet. Der er langt op.

Vi synes, vi er nået langt, men er lidt overvældet af alle småtingene, der også skal gøres og som drukner i beton og køkkenborde. Der skal hænges lamper op, gøres klar med myggenet, gulvene skal poleres med voks, hylder til skabe skal saves ud og males, de sidste skærver til beton skal rives sammen osv.

Der er to større projekter tilbage i denne uge.

Den vigtigste er trappen op til første sal. Den begyndte vi på at montere i sommer, men blev ikke færdig. Den har har fået lov at vente til malerne var færdige, så den ikke blev griset til. Det er stadig usikkert om de bærende jernvinkler vi har konstrueret kan bære, eller der skal sættes støtter på. Det får vi se mandag, når smeden kommer tilbage og hjælper med arbejdet.

Fodspor i sandet i floden ved Lake Chala. Der er lidt vand tilbage efter et større regnvejr et par dage før. Det jernholdige jord giver denne varme farve. Vi fandt også bitte små ædelstene i sandet.

Birgitte har givet alle trinnene linolie igen. De sugede meget selvom de havde fået olie i sommer. Et par trin havde fået skjolder af at ligge i en stor stabel på loftet. Det bliver en stor oplevelse at se de fine trappetrin sno sig op om den runde brusekabine, der er lavet i røde tegl.

Den anden opgave er at få brugt det sidste makuti, som ligger i en stor stabel. Det skal bruges til at lave et stråtag over bliktaget på redskabsrummet og Abeids værelse. Værelset er meget varmt, så vi håber det bliver mere komfortabelt. Vi har bestilt træ til at han kan få en fast seng i værelset og ikke skal sove på briksen. Toilettet i vandtårnet er blevet spartlet og malet, så det er muligt at holde rent.

Stråtaget skal også dække, så solceller og solfangere ikke er synlige nedefra, når de bliver monteret en gang i fremtiden.

Bro over Weruweru-floden ved Laliwa Lodge. Flemming og Lizzie gik med over.

Loftet i Hjørnehuset er kalket. Det var en fejl, for det blev ikke gjort rigtigt. Der er smurt et tykt lag kalk ud og det drysser bare man rører det. Hvis, det er gjort rigtigt, så sidder det godt. Vi har talt med forskellige lokale som godt ved hvordan man gør. Jeg har prøvet om jeg kan fiksere det med en cementvælling, men kalklaget er for tykt til, at det kan bindes på den måde. Der er ikke andet at gøre end at lave det om. Det skal børstes rent med stålbørste, og så vil vi have det malet i stedet for. Det lokale malerfirma har åbenbart ikke styr på kalkning og vi vælger at male, som er kendt, så det er nemmere at styre. Det bliver et beskidt arbejde. Vi skal have alt ud af hjørnehuset og resten skal dækkes af med plastik. Det bliver derfor en opgave der skal løses efter at vi er taget hjem. Det er vi ikke så meget for, men vi kan ikke nå, at får det runde hus så klar, at vi kan flytte derover.

Gulvene bliver også først færdige efter vi er taget hjem. De bliver malet to gange, og så skal Mama Paulo polere dem to-tre gange med voks, så vand og støv perler af. Mama Paulo er begyndt i toilettet og soveværelset. Det er en hård omgang for en ældre dame, men hun er glad for at kunne hjælpe og vil gerne tjene pengene. Vi føler hun hygger sig med at hjælpe til her hos os.


Armeringsjern til gulvet i hytten og et afløbsrør kom med en af de små lastbiler.

Det er varmt midt på dagen, når solen står ned fra en skyfri himmel. I går støbte vores tre håndværkere gulv i vores udestue. Fem sække cement blev blandet med sten og sand der først skulle soldes. Stenene var resterne der lå tilbage så de skulle rives op af jorden og bæres til bunken. Josef fyldte en 20 liter spand og Girfas viklede et stykke pap omkring ståltrådshåndtaget inden han bar den tunge spand og tømte den i bunken. Der er også en trillebør som også bruges. Den blev taget i brug til at køre betonblandingen ind under makutitaget i udestuen. Ajubu jævnede og stampede betonen sammen. Han var glad for at kunne arbejde i skyggen. Girfas mente, at han skulle drikke 5 liter vand om dagen. Det er sundt, mente han, og jeg kunne kun give ham ret. Det var lørdag, så de fik både kaffe, småkager, for vi var løbet tør for frugt, og sodavand. De skiftedes til at slappe af i skyggen i plastikstolene. På trods af det hårde arbejde smilede og snakken gik livligt.

Der kræves entre i flere og flere områder hvor der er spændende natur. Her på vej til Lake Chala. Det giver færre gæster i områder af sekundær betydning.

Den stærke sol kræver en masse vand også for os andre der ikke arbejder så fysisk hårdt. Inde i Hjørnehuset tog jeg et par glas køleskabskoldt vand og nød at der var køligere inde end ude. Hjørnehuset er varmere end det runde hus. Der er ikke så meget tagudhæng, så en af ydervæggene ud mod vejen får en solid opvarmning, når solen sidst på eftermiddagen står lavere og drejer derom. Indenfor virker væggen som radiator. Vi har stillet en stor dobbeltmadras op af væggen. Varmen trænger så ikke så meget ind i huset. Vi har købt et armeringsnet og vil have plantet en krybende plante op af nettet, så solen ikke rammer ind på selve væggen. Den første del af natten har vi en ventilator kørende og vi sover højst med et lagen over. I juli er det koldere, og her kan et tyndt tæppe måske blive nødvendigt.

Ind mellem alt byggeriet har vi haft besøg eller besøgt vennerne her omkring. I går var der besøg to gange. En nabosøn kom og spurgte til vores sivedræn og septiktank. Han spurgte detaljere til konstruktionen. Kirsten og Erling var også forbi med et par venner med et barn. Vennerne er masaier og har et safariselskab (www.boutique-safari.com). De fandt også detaljer i vores byggeri, som de kunne bruge i deres hus. De var meget betaget af vores hems til børn i Hjørnehuset.

Bedstefar Mmari med to børnebørn. Mmari har hjulpet med vores planter.

I går eftermiddag var vi på besøg hos Sabuni og Mmari. Hyggeligt at snakke med dem. De er også gået på pension og tager sig af deres børnebørn. Der var to børn på besøg og vi lavede lidt sjov med dem. Vi fik mad og nød deres kogekunst. Det var sammenkogt svinekødsret med friturestegte kogebananer. Til bananerne fik vi en lidt stærk pebersovs. Det passer godt sammen.


Vi har ikke nået at hilse på alle og når det ikke denne gang. Det bliver bedre i fremtiden når vi ikke skal bygge mere.

Fredag var vi gået ned til Kirsten og Erling, som bor nogle få hundrede meter fra os. Vi fik øl og blev budt på grillmad og snakkede med masai-vennerne. Samtalen drejede sig blandt andet om hvad det koster at komme ind i områder, hvor der er natur og dyreliv. Det bliver dyrere og dyrere at besøge dyreparkerne. Vi synes det er rigeligt, og får ikke råd til at nyde denne mulighed så ofte som vi gerne vil. Det koster fra 1. juli 2015 300 USD at køre en bil ned i Ngorongoro krateret. Hertil skal lægges den personlige entre og gebyr for at bruge teltpladserne mm. Det vil der nok være kunder til, for de fleste besøger Ngorongoro og Serengetti en gang i livet. Men 10 USD for at besøge Lake Chala og nyde en øl eller spise en frokost. Det gør at unge frivillige, der er i praktik eller laver frivilligt arbejde ikke bidrager til økonomien der, eller de mange andre steder, der kan besøges af folk, der kommer flere gange i landet eller bor her i længere tid. Vi var hjemme ved 18-tiden og tog mod vores nattevagt. Abby, masai-vennen havde besøg af en canadisk ven, som skulle betale adskillige afgifter inden de nåede hjem og besøgte Abbys far, der bor i et beskyttet område ude ved Oldonyo Lengai i Rift Valley.

Julefrokost i varme omgivelser hos Bodil og Clive.

Jeg har ikke fået skrevet om julefrokosten hos Bodil og Clive. Der var det meste af det der hører en god dansk julefrokost til og tillige en del, som hører til i Afrika. Bodil havde lavet en masse småretter. En af specialiteterne var traditionel rødkål.

Det var noget for et par sommerfugle som flere gange kom og sugede til sig med den lange snabel. Vi sad ude i skyggen af nogle træer. Clive er englænder, så det meste af tiden talte vi engelsk sammen. Clive kan dog efterhånden godt forstå en del dansk.

En dag var Bodil taget med os til Arusha for at se efter et køleskab, der kører på gas. Vi har et stående i hytten i Sverige. Vi fandt ikke noget, men kunne derimod få et 12volts køleskab fra Kina. Det kunne være en løsning, men kræver en noget større batterikapacitet. Vi endte med at købe et gaskomfur med gasovn med termostat til det runde hus. Vi har el-ovn i det andet komfur. Strømmen kan ikke varme ovnen op. Bodil kørte os i den store Toyota. På vej hjem begyndte bilen at ryste, og på vej ned i dalen med de stejle sider måtte vi ind til siden og skifte hjulet. Dækket var flænget på indersiden. En cyklist hjalp os og snart efter kunne vi køre videre.


På Kaliwa Lodge på Vestkilimanjaro er der kælet for detaljerne. Selv termokanden.

Nytårsaften holdt vi oppe på et fint hotel på Vestkilimanjaro. Et tysk par er bestyrer på stedet og hyggede om os. Der er kun 17 sengepladser. Vi var sammen med en flok danskere som også er på besøg i landet. Det er folk, som vi lærte at kende i 1980, da vi første gang tog til Tanzania.

Et par arkitekter har brugt 7 år om at bygge Kaliwa lodges og tjene penge til det.

Flemming og Lizzie har lige som os haft flere kontrakter og besøgt landet selv flere gange. Derimod havde Lone kun været her en gang i mellemtiden. Det var derfor vigtig for Lone at gense steder fra dengang. Vi fandt huset hvor familien boede og var inde at hilse på familien, der bor der nu. De beklagede den ringe vedligeholdelse. Huset ejes af boligselskabet og lejes af en skole, som stiller det til rådighed for personalet. Ingen betaler det det koster, at holde det vedlige og ansvaret skydes over på andre.


Lones børnebørn var med og vi var en tur nede ved floden ved hotellet. Vi gik gennem kaffe og bananmarker og besøgte en skole på vejen. Børnene mente, det var meget anderledes, end det de var kendte hjemmefra.

En pige bærer græs jem til familiens køer. Hun er på alder med Lones børnebørn.

Da vi kom tilbage til vores hus nytårsdag til aften, fortalte nattevagten, at der havde været både fyrværkeri og meget larm og fest her i området. Han syntes, at det havde været flot. Det var flot på hotellet, men måske var det sjovere her med lokal aktivitet og sjov i gaden.









Søndag den 28. december

NyhederPosted by Anders K Brandt 29 Dec, 2014 05:31:55
Kære alle
Vi har ikke været så flittige med at skrive her på siden. Nogle gange har vi ikke fået netforbindelse, andre gange har vi været trætte om aftenen. Søndag aften var der ro til at indhente det forsømte. Internettet var for svagt, så her mandag morgen kl. 7.00 er det den første opgave!

Birgitte skriver mandag den 22. december:

Jamen så er vi i gang igen her ved foden af Kilimanjaro. Hun har vist sig flere gange om morgenen og står flot hen over bougainvillea hækken.

Smeden er her med sin hjemmelavede svejsemaskine og hans medhjælper. I lørdags fik de lavet et understel til et bord i vores lille skyggeplads, et kaffebord og begyndt på et stel til klædeskabet i soveværelset. I dag er de i gang med køkkenbordet og en lang stige til malerne og så vi kan få skiftet pærer i loftslamperne!

Fredagssodavand i skyggen med udsigt til Kilimanjaro. Dejligt med en stabil brise!

Ajubu og Josef måtte starte med at brække noget af pudslaget på gulvet op og lægge nyt, dels var der udtræk af salpeter, dels var det meget skævt i det ene hjørne. Anders har købt et laservaterpas, det synes de var vældig smart så det bliver brugt flittigt nu. De har også pusset færdigt forskellige steder og er nu i gang med at støbe en ring i brusekabinen, som varmtvandsbeholderen skal stå på. Noget af et bøvl, men det er noget for Ajubu.

Malerne er godt i gang med at spartle og gøre væggene klar til at blive malet. Det er noget af et arbejde og jeg er lidt spændt på, hvordan de vil få lavet stativ til loftet. Det er 8 meter op til det øverste af kuplen. Der bliver nok ikke malet så tit!
Her i aften sidder vi under vores lille skyggeplads af palmeblade, Abeid har også sat sig sammen med os med sin avis, og så bliver det til lidt snak ind imellem.
Ellers er her jo godt varmt. I går eftermiddags var Bodil og Clive her til julefrokost. Vi spiste i den varmeste tid fra kl. 13. men de nød det. Vi sad i skyggepladsen. I starten var det fint, men det blev nu rigelig varmt, da luften derinde også blev varmet op.

Det er hyggeligt at sidde med venner i skyggen og nyde en julefrokost, også selvom temperaturen er langt over 30 C.

Jeg havde rugbrød, sild, spegepølse, rullepølse og ost med hjemmefra, og i går lavede vi leverpostej. Bodil havde fundet nogle champignon til leverpostejen, og kogt rødkål af hendes hjemmedyrkede rødkål. Så det blev en fornem julefrokost. Snapsen var vodka trukket på citrongræs. Ikke dårligt i mangel på bedre.

Her følger et udsnit af julehilsen til venner og familie:


Katanini, Moshi, Tanzania den 23. december 2014
Kære alle

Det har været et meget begivenhedsrig år.
Vi slutter året af i Tanzania i vores sommerhus ved foden af Kilimanjaro. I dag, da vi sluttede arbejdsdagen, sad vi sammen med håndværkerne og kikkede op på den sneklædte top, mens vi traditionen tro sluttede arbejdsugen med en sodavand.
Byggeriet er i den afsluttende fase. Malerne spartler og maler og det gøres med omhu. Murerne laver andre mindre opgaver der er tilbage og to smede er i gang med inventar. Træ er blevet dyrt, så køkkenborde og meget andet laves i stål og bordplader med mere er bestilt hos den lokale snedker. I sommer fik vi selve konstruktionen færdig. Murene, taget, vand og strøm er på plads. Der er plantet træer og buske, så der er ikke meget tilbage af den majsmark jeg købte i sommeren 2012.

Vi har to store bananklaser hængende. Sorten kan både bruges som grønne kogebananer eller hænge til de bliver modne og spises som søde.

I morgen kører vi til Lake Chala som ligger på grænsen til Kenya en times kørsel herfra. Her holder vi juleaften på et nyere feriested. Vi fik det sidste værelse og kender ikke så meget til stedet. Karen og Jakob kom der flere gange som børn da vi var på begynderkursus anden gang vi arbejdede i Tanzania. Det er første gang vi besøge stedet. Det er lidt luksus, men vi synes vi vil have lidt ekstra ud af juleaften. Søen Chala ligger i et vulkankrater. Der har tidligere været udsat krokodiller, men de er udryddet og området er nu udlagt til en naturpark. Vi har bl. a. chance for at se elefanter.

Nytårsaften bliver også lidt luksus på et hotel på vestsiden af Kilimanjaro. Det er også et nyt sted. Venner som vi mødte i Tanzania i 1980 kommer til Tanzania og de har fundet stedet. Det bliver hyggeligt at være sammen nytårsaften, der hvor vi lærte hinanden at kende. Vennerne kommer her forbi vores sommerhus og vi følges ad op af bjerget.

Vi blev hentet i lufthavnen af Bodil og Clive. De er et dansk engelsk par som er bosat her i Moshi. Vi havde sild, rugbrød, spegepølse, rullepølse med i kufferten og i søndags havde vi så en hyggelige julefrokost her i skyggen under det runde palmebladstag. En julefrokost får en anden dimension når temperaturen går godt over 30 grader og der stadig er udsigt til sne ( på Kilimanjaro)! Bodil lavede nogle fantastiske stegte sild af telapia, - en lokal fisk. Birgitte og Bodil lavede også en lækker leverpostej.

Bodil og Clive har stillet deres ene bil til rådighed for os, - lige som i sommer. Det er meget gæstfrit at stille en bil til rådighed under disse trafikale forhold.
Glædelig jul og godt nytår
Birgitte og Anders

Anders fortsætter den 28. december:
Blå jacarandatræer blomster om kap med træer med røde blomster. Jacarandatræernes blå blomster falder ned hver nat, så vejbanen kan være drysset med disse fine blå blomster, - det er ikke sne der pryder en tidlig morgen her.

Malerne er i gang med malerrullerne. Det blev ikke til den nye lange stige. En morgen mødte de op med tre lange stænger, som havde spidser, der passer op i skaftet på malerrullerne. Det hele bliver malet hvidt. Vi overvejer senere at sætte lidt mere kulør på. Det er en stor omgang og 4 mand er i gang.

Træ er dyrt og derfor bliver meget lavet i jern. Her er det en lang stige og bagved ligger dele til vores buede køkkenbord.

Smeden har været her nogle dage og lavet et stålskelet til et klædeskab og hylder i redskabsrummet og køkkenbordet, der skal stå langs ydervæggen, så det buer! Der skal være en række skuffer lige under bordpladen og en række skuffer, som kører på gulvet. Herover bliver en gennemgående hylde. Det er ret simpelt og ingen hulrum hvor kakerlakker og andre ubudne gæster kan hygge sig. Bordpladen bliver nok mahogni eller sat sammen af flere hårde træsorter. Vi overvejer sten eller beton ved siden af komfuret til varme gryder.

Ajubu som er vores pladsmand er her i gang med at gøre vinduet i kuplen færdig. Under ses betonringen der går hele vejen rundt i muren. Den skal dækkes med skaller af lavasten.

Josef er Ajubus hjælper. Han er fra nabolaget og meget flittig og hjælpsom. Vi sætter pris på hans stille humor. Et afløb måtte laves om for der løb for meget sand i og sandet kunne med tiden fylde vores dræn.

Girfas har overtaget saven. Girfas er også fra nabolaget. Han spurgte om penge. Det er svært at sige nej, så vi ansatte ham en dag. Dagen efter blev han en del af vores byggefirmas medarbejdere her. Vi laver en træplade til at sætte oven på gasflasken.

Der har været mange afbrydelser i strømmen. Det er svært at planlægge ret meget arbejde, når der ikke er strøm. Vi fik en ny måler sidste år, men den gik i stykker. Den 24. december hvor vi var på vej til Lake Chala ringede de fra elselskabet at elektrikeren var klar til at sætte en ny op. Vi skulle køre for elektrikeren, og var bange for at det ville tage hele formiddagen, - så vi ville blive forsinket på vores et-døgns-ferietur!

Jeg ringede til vores taxaven og spurgte om han havde tid til at køre for elektrikeren. Vi var i mellemtiden kørt ind til byen med bilen pakket og klar til vore lille ferie. Alfred (taxivennen) kom straks og lavede en aftale med kontordamerne på elselskabet. Jeg betalte Alfred for kørsel og ventetid. Alfred sørgede for det hele sammen med Abeid, den unge mand der bor her på vores grund.

Stearinlysstemning under en strømafbrydelse. Månelyset er stærk og sølvglinsende. Makutitaget får næsten et blankt skær.

Lige nu er der ikke strøm og vi sidder her under palmebladstaget med pandelampe mm. I det runde hus er der lys for der kører alle pærer (LED-pærer) på et bilbatteri. Det virker stort set hele tiden.

I går var der rigeligt med problemer med strøm. Jeg havde lejet en vinkelsliber til at skære nogle lavablokke i skiver som skal bruges til beklædning. Birgitte og jeg var taget til byen på besøg ved Alfred, for sønnen skulle konfirmeres. Ajubu ringede og bad os komme med en ny kontakt for den på vinkelsliberen virkede ikke mere. Det var en lyskontakt fra en motorcykel der var bundet på med en gummistrimmel. Vi købte tre kontakter da de også kunne bruges til sengelamper. Ledningen var sat sammen af flere stykker og et par skader var beskyttet af en omviklet plastpose. Alt hvad der kunne udbedres blev ordnet. Så skulle arbejdet i gang. Vinkelsliberen kørte et par omgange og så stoppede den. Alt blev kikket efter og en simpel samling forbedret, men ingen resultat. Jeg havde taget et elektrisk måleapparat med denne gang. Det viste, at der ikke løb strøm gennem min fine forlængerledning og at alt det simple, der kom sammen med vinkelsliberen ikke havde problemer. Jeg skar forlængerledningen midt over og fandt fejlen i den ene halvdel og monterede den anden halvdel. Så kørte vinkelsliberen. Kort efter var der igen stille. Ajubu og Josef var i gang med skruetrækker. De havde kasseret den anden halvdel af kabelet og var ved at montere ledning, som var blevet til overs fra elektrikerens arbejde. Nu kunne der skæres skiver af lavablokkene. Der blev endnu et afbræk, for den nye kontakt brød sammen. Det var godt jeg havde købt 3! Da jeg åbnede kontakten, så vi at det var noget billigt bras, og vi grinede indforstået, da vi så, at den kom fra Kina. En ulykke kommer sjældent alene. Vi fandt en oversættelse til swahili og de kendte en tilsvarende talemåde. Alt foregik til musikledsagelse for kirken ikke langt herfra. Der var bryllup og der blev sunget og spillet.

Vandreturen ned til Lake Chalas vand krævede en pause og der var god mulighed for at nyde udsigten og omgivelserne. Frodigheden er overvældende!

Juleaftensdag nåede vi Lake Chala midt på formiddagen. Værelset var klart, så vi fik bagagen ind i det rummelige telt, der står på en platform af gulvbrædder der er omhyggeligt bonet. Bagenden af teltet er et rummeligt badeværelse med trækogslip og varmt vand i bruseren. Vi tog badetøjet på under en mere tækkelig påklædning og i restauranten fik vi anvist stien ned til kratersøens turkisblå vand.

Det er i sig selv en flot vandretur med mange udsigtspunkter til den store kratersø med de stejle vægge. Søen har ingen flodforbindelser til omverdenen. Der siges at den får sit vand fra en underjordisk forbindelse til Kilimanjaro. Ved søbredden er der anlagt en terrasse af fine brædder og en trappe ned til vandoverfladen.

Vi svømmede blandt fisk. Vi havde ikke vores snorkeludstyr med. Det var en skam.
På vej op opdagede Birgitte en Hyrax, der sad og kikkede på os. Den sad ganske rolig og observerede os. Hyrax er den nærmeste slægtning til elefanten dog med en størrelse der mere passer på en sammenligning med en stor kanin.

Juletræet, en Thuja, blev pyntet af bestyrerfamilien og sønnen Tristan måtte højt op for at se det hele.

Juleaftensmiddagen blev indtaget i restauranten og var en dejlig oksekødsret. Der var få andre gæster i restauranten. Bestyreren og familie og en norsk gæst pyntede en thuja.

Loftet i restauranten er tækket med makuti, palmeblade, som vi også bruger. Det forbindes med turister, og flere mener vores hus er er hotel!

Tidlig julemorgen havde vi bedt om at få morgenmaden kl. 7.00. Klokken blev dog 8.00 og derefter havde vi en aftale med en guide som skulle vise os vej på en travetur rundt i området. I en flodbund med vandpytter fandt vi en del spor af hyæner, dikdik-antiloper, aber og mange fugle. Vi var også på jagt efter ædelstene. Guiden viste os hvordan man kunne finde bitte små ædelstene af forskellige farver.

Vi gik rundt om et andet vulkankrater og så svalerne svirrer rundt i luften efter indsekter. De boede på den stejle væg i krateret hvor bunden er dækket af grøn vegetation.

Da vi stod op julemorgen sad en ny flok gæster i restauranten. De var kommet i løbet af natten og hyggesnakkede med udsigt til morgenlyset over Lake Chala.

Frokosten var en stor tagselv buffet med mange dejlige retter. I mellemtiden var der kommet en masse gæster. Flere selskaber af indere og en kæmpe flok børn fra et børnehjem. Flere tanzanianske familier med børn og ældre tanzanianske par brugte juledag på en dyr udflugt.

Vi spiste frokosten sammen med en familie med tre børn. To på 7 og 11 år og den ældste på 17 som går på kostskole i Sydafrika. Inden maden fornøjede vi os med de to piger for Birgitte havde taget stjernestrimler med og det så pigerne. Det ville de gerne lære, så med udsigt til den turkisblå sø og opvinden fra krateret øvede vi os sammen i at lave stjerner. Den store kunne til sidst selv. De blev meget glade, da de fik resten af strimlerne med på deres videre ferierejse.

Faderen, Rob, var søn af en medarbejder der arbejdede i Moshi på AP Møllers Sukkerplantage, TPC. I 1967 rejsete han med familie til Nairobi, for sukkerfabrikken blev nationaliseret. Faderen bor stadig i Nairobi. Han blev gift med en græker. Rob er gift med Anita, hvis fader er fra Schweiz og moderen halv argentiner. De havde forsøgt at flytte til Danmark, men Rob skulle starte forfra med at søge dansk statsborgerskab (har kenyansk pas), så de flyttede til Schweiz. Efter en tur i Sydafrika var de nu tilbage i Nairobi. De synes det bliver for usikkert med bander nordfra, og ser efter en mulighed for at etablere sig i Tanzania som de anser for mere fredeligt. Familien skulle fortsætte på tur op i Kenya og ville køre tilbage over Moshi, så vi håber de kikker her forbi inden vi rejser hjem. En spændende oplevelse, som både drager historien og konsekvenserne af nutidens problemstillinger ind i en families vilkår. Dejlige glade mennesker.

Vi var hjemme i vores lille hus kort før det blev mørkt.











Festen

NyhederPosted by Anders K Brandt 12 Aug, 2014 20:37:11
Festen:
Som sidste år inviterede vi igen til en fest for håndværkerne, naboer og venner. I år kom næsten alle, der var inviteret - dejligt. Selv Ndano og hans medhjælper kom langvejs fra. Så vi blev ca. 40 til festen. Det var meget overvældende at stå overfor de mange mennesker, hvoraf mange har været med til at gøre det muligt for os at komme så langt med byggeriet.
Torsdagen før tog mama Paulo og Anna på markedet for at købe en ged. Den blev fragtet bærende, gående, kørende i pickup og det sidste stykke i vores bil. Så de var trætte og geden var sulten, så Abeid og Gregor sørgede for mad til den.Tirsdag tog mama Paulo på indkøb med Taxa Alfred som chauffør. Der skulle købes kogebananer som skulle frituresteges og masser af ingredienser til salaten. Det er bedst at mama selv køber ind, med min hudfarve stiger priserne ofte! Så jeg bagte vendekager med ananas, mango og appelsin.
På selve dagen hjalp Anna, Søster Renate, mama Paulo og jeg med at klargøre maden. En ung fyr stegte geden.
I baggrunden ses den røde og hvide bourgonvilla hæk og Anna majs mark. Desværre er der overskyet, så vi kan ikke se Kilimenjaro, men retningen er god nok.







Status på byggeriet

NyhederPosted by Anders K Brandt 09 Aug, 2014 13:23:57
Billeder kommer en af dagene. og en afsluttende tekst mangler også.

Der var ikke tid til at skrive på blokken om byggeriet til sidst. Vi havde ventetid i lufthavnen i Amsterdam, så den brugte jeg på at lave en status over hvor langt vi er nået.
Med artikler i den lokale ugeavis, Der Nordslesviger og Nyhedsbrevet for ProjecktZero er vi nået langt omkring med information om vores arbejde.
"Hjørnehuset":
Status nu er at vi har et "Hjørnehus" seks sengpladser som maksimum!
Hemsen er 120 cm bred og i hver ende er der to madrasser på 120x180 cm.
På midten er der brædder som mangler en plade som et lille gulv.
Hemsen bæres oppe af et stykke tømmer med det lokale navn mvule! Det er meget stærkt! Oven på bjælken mangler at blive monteret et gitter i hver ende til at beskytte sovende så de ikke falder ned på gulvet. Gitteret er klar og der er også lavet en stige i sortmalet jern.
Under hemsen er der to senge med ryglæn om dagen og soveplads om natten! Vi eksperimenterer med at lave et myggeforhæng for de nederste senge, monteret i bjælken dér bærer hemsen! Det er ikke helt lykkedes endnu, og jeg blev den ene nat bidt af nogle myg! Det skal nu nok lykkes at få en fin løsning!
For enden af den ene seng er der et skab lavet af jern og krydsfiner! Åbningen vender mod badeværelsesdøren, så når man træder ud af badet møder man hylder med tøjet. Ud mod rummet er der et forhæng så man i fred kan klæde om.
Badet er indrettet med udsigt op i makutitaget, (makuti = stråtag af palmeblade) og dermed også den friske morgenluft på denne tid af året! Nu er der sat en jernrist ind over så tyve ikke kan kravle den vej ind i vores hus. Der er ikke så mange tyve i området, så vi er ikke så nervøse! Det varme vand leveres af en elektrisk vandvarmer! Ofte er der for lidt styrke på strømmen og det er en kølig fornøjelse! Bedst tidligt om morgenen og sent om aftenen, når andre ikke bruger så meget strøm!
Vi lod gaskomfuret stå i Hjørnehuset, da køkkenet i det runde hus ikke er indrettet.
Den næstsidste dag kom den lokale snedker Johnson med det skab vi bestilte ret hurtigt efter at vi kom. Nu står genbrugskøleskabet fint i et skab af eksotiske træsorter og ved siden af er der en låge med vores køkkenting.
Derudover er der et lille spisebord og to stole og et par skamler!
På terrassen havde vi et par safaristole som vi tog hos Bodil og Clive. De er nu afleveret og erstattet af et par plastikstole og en skammel som et lille kaffebord!
Det er en meget fin eftermiddagsplads i skygge og med udsigt over grunden og de andre huse og haven.
"Det runde hus":
Status her er at alt byggearbejdet er færdigt! Vi havde planlagt at nå noget af inventaret også. Huset virker meget køligt som var en af vores prioriteringer. Anna, hende vi købte grunden af mener, det bliver så koldt, at vi får brug for opvarmning. Ajubu har muret røret i midten færdig og lavet en væg oppe på første salen så teglstenene får en helt skulpturel virkning i det høje rum!
Røret giver et stærkt indtryk når man træder ind. Halvvejs rundt om røret skal trappen op til førstesalen være. Det er dels trin af 4 cm tykke planker af forskellig eksotiske træsorter og sortmalede jern, der skal bære trinnene. Vi overvejer at sætte små skilte på med navnene på alle sorterne. De første to trin er på plads, men vi nåede ikke at få resten monteret. Dels var trinnene forsinket fra snedker Johnson og dels blev smeden syg, måske af malaria, mente han!
Smeden er en lokal, som laver forskelligt svejsearbejde oppe ved Arusha-vejen! Han kan en del engelsk, og er derfor nemmere at snakke med. Remmy hedder han og er meget opmærksom, men snakker meget! Da han var syg sendte han sin broder Sunday, som er elektriker. Remmy lavede også skabet i hjørnehuset og det var fint arbejde! Mens vi arbejdede med trappen gik han mere og mere op i projektet. Han havde også sin hjælper Hamis med. Snakken gik livligt og da jeg næste morgen kontrollerede arbejdet var der en fejl på alle trinbeslagene, som måtte laves om! Det var en skam at vi ikke fik trappen færdig, men vi nåede så meget andet og vi har en løsning der kan bruges. Det vil tage tid at lave det, men det klarer vi nemt når vi kommer igen. Remmy lavede også metal rækværk til førstesalen. Det ene blev sat på mens det andet også må vente. Anders laver sengebunde, blikskuret er ved at blive brækket ned, rækværk til førstesalen og til senge står i baggrunden.

Køkkenbordet er også en af opgaverne som vente det skal også laves i firkantrør med en træbordplade. Vi har købt vask og haner og afløb og vandrør er klar. Der skal skuffer nederst der ruller på gulvet og en hylde i midten og skuffer under bordpladen. Vi vil ikke have tomme rum i fodspark og bag paneler som vi ikke kan se om de er fyldt med utøj!
Mange spørger til røret af buede teglsten, som har et tydeligt dansk fingeraftryk. Fra gulvet går man et trin ned og er så i bruseren. Over bruseren er der så plads til en varmtvandsbeholder. Vi har lagt rør ind så der kan tilsluttes solvarme til varmtvandsbeholderen. Over beholderen er der mere plads. Røret skal afsluttes med en fin træplade. Pladsen under træpladen kan bruges til en lille bar! Man kan så stå oppe på førstesalen og kikke ned i stuen med en drink og klare verdenssituationen!
Oppe på førstesalen er der meget plads. Der kan nemt blive plads til en dobbeltseng og flere børnesenge. Det er en speciel fornemmelse at stå deroppe med kuplen hen over og kikke ned i stuen under. Ved jerngitteret er der lavet så der kan stå et par stole og overfor er der et lille vindue i kuplen så man kan se toppen af Kilimanjaro! Modsat er der et andet vindue som vender ud mod bjergene hvor Tanzanite graves ud. Det er en flot udsigt over et varietet landskab!
Soveværelset er færdigt. Sengen er muret op af rester af tegl, dels buede hjørner af sten som røret og dels andre tegl. En anden snedker gik et par dage og lavede en ramme af gult hårdt træ og en tremmebund af brædder. Det ser fint ud.
Loftet står ubehandlet i beton så arbejdsprocessen kan ses. Her er der plads til et klædeskab som sikkert også bliver i firkantrør og krydsfiner hylder og med frontlåger i hårdt træ. Det mangler endnu!
Toiletrummet er også færdigt. Håndvask og toilet er der og vores lille vaskemaskine er installeret! For 1000 kr fik vi en maskine der kan vaske, men ved hver proces skal der gøres noget. Det er klart en sommerhusmaskine. Mama Paulo, vores hushjælp er meget glad for den, og synes det er en stor hjælp. Det er også kun Mama Paulo der skal bruge den! Hun har prøvet den flere gange i Hjørnehuset!
Da der var tre uger tilbage af vores tid i Tanzania besluttede vi at tage et skridt mere og bygge et hus mere som skal afløse blikskuret som opbevaring. Det var ligeledes et mål at have et fast rum til Abeid. Dels lidt afsides så han kan have en gæst på egne vilkår! Dels så han ikke skal flytte ud af hjørnehuset hver gang vi eller andre bruger det!Det var også et mål at få brugt rester af materialer som vi havde på grunden. Det blev så også et byggeteknisk eksperiment mere. Ndano, eksperten i ferrocement blev tilkaldt og han og en hjælper skulle bygge en bagvæg på to m højde og knap otte m længde og kun ca fem cm tyk. Den skulle stå op af bourgainvillahækken! Derfor satte vi et par brædder op på betonstolperne, og derpå blev den ene side af blikskuret monteret. Uden på denne bølgeblik væg blev let armeringsjern og kyllingetråd sat på. Så gik Ndano i gang med at pudse med stærk beton op af væggen. Seks andre gik i gang med at bygge de resterende vægge med lavablokke! Den anden dag brugte Ndano til at finpudse væggen, mens de seks andre måtte bruge en dag mere inden de var færdige.
Havde hækken ikke været der kunne bølgeblikket være fjernet og brugt til tag eller andet.
Så skal den lovpligtige betonbjælke rundt på alle murene. Over blev taget fra blikskuret monteret. Snedker Johnson fik rester af støbebrædder og skulle så høvle dem og lave døre til skuret og til Abeids værelse. Abeids værelse med en lille terrasse foran. Elektrikeren lagde strøm ind og der blev også lys i toilettet i vandtårnet som ligger lige ved Abeids værelse. Nu har han så et værelse på godt to gang tre m med toilet og bad. Det mente arbejderne vi nemt kunne leje ud til en hel familie!
Det er dejligt at dette er klaret og skuret er væk. Skyggepladsen. i baggrunden ses Abeids grøntsagshave.
Vi havde købt alt for mange makuti. Derfor begyndte jeg at lave en skyggeplads med rester fra byggeriet og ville så bruge en del af alle de makuti. Jeg havde regnet med selv at gøre det, men blev hele tiden afbrudt af andre gøremål! Til sidst besluttede vi at kontakte Issa som lavede de andre tage. Han kom samme dag med bussen fra Korogwe, hvor han var i gang med noget i det store fængsel der! Han lavede så skyggepladsen færdig på en dag. Den er ret stor og står ud for køkkenvinduerne i det runde hus, så det er nemt at servere mad ud under makutitaget. Det bliver en dejlig plads.
Der er stadig meget makuti tilbage, så de blev stablet op på en platform under det nye makuti tag. Noget håber jeg kan bruges til skyggetag over blikfangets på skuret, men her skal også være plads til solfanger og solceller!
Mlay som er en af ejerne af byggefirmaet som hjælper os vil måske købe dem der er til overs og lave en makutihytte som vores hjemme hos ham selv.
Der er også en masse sten til overs fra de mange læs sand der er blevet soldet. Det fik vi nogle lokale drenge til at sprede ud på pladsens inden for den store låge. Nu bliver det forhåbentligt ikke alt for fedtet når det regner.
Jord der er til overs er blevet fordelt i forskellige kontur dæmninger som skal holde styr på regnvandet under de store regnskyl der kommer en gang i mellem. Vi har også lavet det sådan at vand der løber ude på vejen løber ind på vores grund og står til det kan synke. "Vand er liv" er et ordsprog på swahili: "Maji ni uhai"' derfor kan det undre at vandet der løber på jordvejene og ødelægger dem ikke bliver ledt ind på grundene og giver bedre livsgrundlag for planter og dyr! På en tur til Sukkermarkerne TPC så vi hvordan dem der bor langs vejen vedligeholder en lille hastigt flydende strøm af vand, mens der på vejen er tydelige spor af en anden strøm af vand i regntiden som ødelægger deres egen trafikåre og tiltider gør den til en vandåre!
Nu har vi lavet er lille forsøg med at lede vandet fra vejene ved vores hus ind på grunden, for at se om det kan smitte af på andre omkringliggende! Vi håber at frodigheden på vores grund øges på denne måde og at vi kan vedligeholde vores del af vejen!

Mmari er vores vejleder i beplantning, og han har været forbi for at se hvad vi kunne plante mere. Vi har ikke appelsiner og papaja endnu, så det er et af målene, og ligeledes plante mere der giver skygge. Papaja er lidt svære da der er han og hunplanter Mmari har plantet en gang, men det var kun hanplanter så de er taget op. Jeg ville gerne have passionsfrugt, men det frarådede Mmari, da de tiltrækker slanger! De kunne ellers nemt have stået på den ene kontur dæmning. Det blev så en anden med små mangefarvde blomster!
I det ene hjørne af grunden er der plads til grøntsager og her er Abeid i gang med kålplanter mm. Hver dag graver han en rende og smider køkkenaffaldet i. Så planter han ud af tomater, kål, vandmelon, græskar og andet som han synes. Han kan bare spise løs når vi ikke er der, og når vi er der skal vi dele! Mama Paulo vil gerne hjælpe ham, og hun må så få sin del af afgrøderne.
Vi har ikke været ret meget rundt på besøg, og heller ikke rigtigt haft gæster! Vi har været meget optaget af byggeriet. Heldigvis har Kirsten og Erling inviteret på mad et par gange og det er hver gang meget hyggeligt. Sidst fik vi røget kanin med fin grøn salat til. Det smagte rigtigt godt og hyggeligt var det også.
Vi var heller ikke med til orienteringsløbet, HASH-løbet, som er forskellige steder i Moshi hver anden søndag. Man kommer så ud på en løbetur i et nyt område hver gang og møder vennerne til en snak og en øl bagefter i haven hos dem der arrangerer! Turen i søndags gik forbi vores gate, og det var Kirsten og Erling der var værter. Vi gik derned og var med til afslutningen og blev til noget mad bagefter. En af lærerne som har haft Karen og Jakob i skolen var med! De er også pensionerede og bor nu i Moshi! Der blev livlig politisk debat bagefter maden. Meget spændende at møde forskellige holdninger og vinkler på udviklingen!







24. juli

NyhederPosted by Anders K Brandt 24 Jul, 2014 07:48:36

Det blev en dramatisk dag i går. Da det lige var blevet mørkt bankede Anna på gaten og ind kom hun grædende sammen med en anden, vi ikke lige genkendte. Der havde været et trafikuheld og hendes søster, Renates søn var blevet ramt af en bil. Sønnen, Charles og en anden kørte på en lille motorcykel. Efter lidt snak fandt vi ud af at hun gerne ville have at jeg kørte hende til hospitalet.

Oppe på hospitalet satte jeg hende af ved p-pladsen. En times tid senere hentede hun mig og jeg var så oppe at hilse på Charles. Han havde fået et ordentligt slag på siden af hovedet, men kunne da hilse på mig. Hans knæ var forbundet og han beklagede sig meget over smerter. Efter endnu en timestid fik jeg talt med en læge og han sagde de ventede på røngtenbilleder og en anden læge ville komme at kikke på ham.

Efter endnu noget tid kørte vi hjem igen og efterlod en person ved ham. Vi håber på det bedste!

Byggeriet går stærkt. Væggene på skuret og vagtværelset er nu halvejs oppe og vi regner med at nå helt op i dag. Ndano gør sig nogle erfaringer med at bruge blikplader på den ene side af ferrocementvæggen. Det er ikke så godt som sække og krydsfiner, for cementen glider af på blik.Det er et hurtigt byggeri. Folk arbejder intensivt.

Vi var forbi snedkeren og var klar til at tage nogle opgaver fra ham, men han havde materialerne klar og lovede resultater om to timer. Der er ikke sket noget, så jeg må om til ham igen. Det er ikke muligt for os at vente på opgaverne hele tiden, så jeg må ud at finde en anden snedker. Det er træls for han er en af de lokale!

I dag skal vi have snakket med VVS folkene om indføring af vand i det runde hus og forberede rørføring til solfanger til vand, som vi håber kan komme på næste år.

To krydsfinerplader er blevet savet til beklædning og hylder i et skab lavet af stålrør. Birgitte er ved at male dem. Et stykke træ fra snedkeren skal jeg have lavet færdig som hylde i badeværelset. Der er mange spændende træsorter.

Søndag: Abeid og en ven pudser brættet til vores seng. Han har fri fa sit arbejde i en forretning med byggematerialer, så han hjælper gerne til.
Gulvene bliver pudset flot blanke, men det er svært med de få materialer de har, så vi må nok efter det igen til næste år, så kan vi også få rødt pulver i, som var meningen.Sækkene er på hovedet af Anna, de skal bruges til at lægge majs eller bønner på, når der skal høstes.


De byggematerialer der er tilovers bliver fordelt, her har Josef en trillebørfuld brænde, og hans svigerinde har 5 blikplader på hovedet. En anden fik planker og blikplader til et hønsehus.


22. juli

NyhederPosted by Anders K Brandt 22 Jul, 2014 21:03:46

I dag er der igen sket en masse. Ndano kom tilbage, for vi vil prøve at bygge en væg 2 m høj og 8 m lang, som en bagvæg i et skur til opbevaring af byggematerialer mm, mens vi ikke er her. Der bliver også en rum til Abeid, den unge fyr som bor her. Det er bedst, at han har sit eget værelse.

Vi prøver med ferrocement til bagvæggen, dels for at gøre det billigere, dels for at afprøve metoden og lade folkene få den er faring også. Jeg håber skuret med tiden kan blive et lille hobbyrum. Vi kan så også få det grimme blikskur revet ned. Det vil pynte meget.

Ndano og Ajubu satte en væg af blikplader op over mod hækken og kyllingetråd og armeringsjern blev også sat på. Fundamentet til væggene blev lavet i går af rester fra lerstenene, som vi købte sidste år. De var ikke brændt nok, så de ligger nu der hvor væggene skal stå. Beton blev blandet af rester fra et andet arbejde. De andre vægge bliver bygget i lavasten, som det runde hus er bygget i. Den ende der vender op foran huset bliver krum, så stilen følges. Der bliver dog bliktag på i første omgang. Taget er reserveret til solfangere til varmt vand. Vi er meget glade for at vi kan nå den opgave også, men vi er også nervøse for, om tiden løber fra os.

Alle vinduer og døre er sat i det runde hus, men mangler glas. De er malet første gang. De to trædøre, der skal være i huset, er også kommet og er ved at blive sat i. De er rigtig fine i lyst hårdt træ. Kublen i taget blev i dag malet færdig med en blanding af kalk og cement. Det pynter rigtig meget. Det dog stadig en lidt rå og grov overflade, og vi kan ikke endnu se, om det er sådan den skal være, eller om vi vil have den spartlet ud. Ndano blev meget positiv overrasket over resultatet og sagde, at det var svært at forestille sig dette resultat da han var med til at starte arbejde op sidste år.

På billedet sidder tækkeren Izza(højre), hans hjælper Bakari (venstre) og Kasim (i midten). Nu står det runde hus fint midt på grunden med palmebladstaget der rækker ud over terrassen. Huset ser ikke så stort ud, men når man er inde, er der alligevel god plads. Det passer meget fint til vores brug.

Lørdag var vi ude at besøge familien Ringo, og Alfred havde besøg af de tre yngste søskende. Den yngste søster er den eneste, der ikke er gået på pension. Den anden søster, Edith, der var her, har vi kendt siden vi arbejdede her. Hendes mand er professor i kemi og har været leder af kemiafdelingen på universitetet i Dar es Salaam. Edith har også undervist på universitet, - nu som pensionist har hun gang i et projekt med at undervise landsbyborgere i ernæring mm. 180 er med i undervisninge og næste hold er startet. Broderen som også var med er psykiater og skal i næste uge til Dodoma for at være censor ved en eksamen. Han er ellers også gået på pension.

Søndag kørte vi op i Parebjergene og besøgte Izzadin og Agnes Kabewa. Det er altid hyggeligt at besøge dem. Vi plejer at tage bussen, men da vi har bil til rådighed kørte vi selv. Det er nogle gevaldige hårnålesving op til Usangi, så farten lå det meste af tiden på godt 20 km/timen. Bariki var også på besøg. Han havde lige været i Danmark for at aftale besøg fra en kommunal ungdomsskole i Ølstykke kommune. 10 piger skal om få dage bo hos familien Kabewa og følge med i livet i Usangi. De skal også en dag til Moshi.

Tina bor hos Isadin og Agnes som deres barn, men er egentlig Barikis datter. Tina er 9 år og går i 3 klasse. Tina kender os godt fra tidligere besøg. Hun plejer at låne kameraet og tage billeder. Det er hendes jeg har taget med her.

Birgitte havde farveblyanter og Mandala til farvelægning. Da vi kørte tilbage fik Bariki en lift med og vi skulle så også lige hilse på hans kone og deres barn, som jo blev født oppe i Izzadin og Agnes hus mens vi også boede der i 2012. Vi, vil sige os, der skulle bestige Kilimanjaro. Birgitte var ikke med. Det var jo en stor oplevelse for os at se den lille nyfødte. Da vi kom til deres hjem var den lille dreng lige vågnet og ville kun snakke med mor og far. Bakari og hans kones hus er meget større end vores lille runde hus.

Mandag aften blev vi inviteret på mad hos Kirsten og Erling som bor 500 m fra os. Vi snakkede om vejret og Erling kikkede efter på sin verjstation, og den viste at det højst havde været 28 grader, og det er måske mindre end det var i Danmark. En af de andre naboer var også med. Sefina er herfra, men gift med en tysker og bor i Frankrig. Vi fik en dejlig advokatosuppe, så lækker fisk med meget frisk hjemmeavlet salat og sluttede med hjemmelavet is med frugt. Det var en hyggelig aften.

Vinduet til køkkenet er nu sat i, men inden måtte smeden ud og lave en del om. Han havde ikke fulgt instruktionerne og lavet vinduet som vi ville have. Jeg hentede ham inde i byen og fik hans hjemmerullede svejseværk med.

Hvad gør vi med trappen op til hemsen i det runde hus? Vi har planlagt en trappe op rundt om den runde bruser i midten. Men derfra til at have en tegning til snedkeren for trinnene og en tegning til smeden for vanger og gelænder og rækværk mm er der lidt der skal forberedes. De sidste dage har jeg arbejdet på denne geometrikse opgave. Jeg fandt en rusisk hjemmeside på dansk! hvor man kan indsætte dimentionerne og ud kom forslag til trin mm. Ved nøjere kontrolberegning viste det sig, at der ikke var medregnet trinfremspring. Altså det lille stykke som et trin over rækker ud over trinnet nedenfor. Snedkeren har nu min model i krydsfiner og skal lave et eksempel.

Tinas venner spiller bold
Mama Paulo kommer mandag og torsdag og vasker tøj og gulve mm. Det er hyggeligt, men meget snævert her i hjørnehuset. Mandag fik vi en snak om hvordan det skal foregå, hvis vi har venner, der låner vores sommerhus, mens vi er i Danmark. Det bliver Mama Paulo, der skal sørge for alt der vedrører huset. Hun skal tage ud og støve af inden gæsterne kommer, mens de er der og igen gøre rent efter, at der har været gæster. Hvis gæsterne kommer om natten skal Mama Paulo sørge for at der er morgenmad i køleskabet, eller aftensmad! Det blev Mama Paulo meget glad for. Hun kikker hele tiden efter opgaver, hvor hun kan tjene en ekstra skilling, og Mama Paulo ved efter mange år hvad vi gerne vil have det. Nu skal jeg bare have det skrevet ned.

Tina fotograferer høns og sine fine sko
Kilimanjaro var synlig i dag. Når jeg går på WC, får jeg ofte et kik efter bjerget, for vi har et vindue ved toilettet, så stående brugere lige kan kikke om bjerget er synlig. Der går for tiden ofte flere dage mellem at snetoppen er synlig.

Birgitte har syet nye gardiner til Hjørnehuset. Vi fik ikke købt nok stof til de første, og kunne ikke finde mere i den batikindfarvning. Vi fandt så noget andet som ligner, og bruger det første til et forhæng ved toiletdøren, så der bliver et lille påklædningsværelse, - eller ”walk in closet”, ;-)







Next »