moshi

moshi

Hytten i Moshi

Her kan I følge nyheder om vores hytte i Moshi i Tanzania

16. juli

NyhederPosted by Anders K Brandt 16 Jul, 2014 20:43:48

Der sker hele tiden ændringer. Skridt for skridt nærmer virkeligheden den drøm vi i nogle år har haft om et sted ved foden af Kilimanjaro, - et sted hvor vi kan føle os hjemme og kan invitere gæster, have familie og venner på besøg osv. Skridt for skridt bliver det virkelighed. Det, andre bruger deres sommerhus til og mere til ligger i virkeliggørelsen af drømmen.

I eftermiddags gik vi en tur rundt i det runde hus for at lægge planer for den sidste tid her, inden vi skal tilbage til Danmark. Vi kikkede på hvor og hvordan vandhaner skal placeres, hvor der skal være varmt vand og hvor der kan nøjes med lunken vand. Koldt vand findes kun i køleskabet.

Vi lavede også en liste over ting som vi vil kikke efter på en tur til Arusha. En varmtvandsbeholder som kan tilsluttes solfanger og el. En bevægecensor som kan tænde lyset ved gaten. Vi vil også gerne have et gaskøleskab, og det har vi ikke fundet i Moshi.

En liste over ønsker til møbler lavede vi også. Vi kan se, at når vores lille køkkenalrum i huset først bliver møbleret er stuen ikke så stor. Der er højt til loftet, men det ses ikke, af alt det stillads der er bygget op for at lave kuplen. Det bliver spændende at se rummet, som det er tængt og tegnet. Loftet hvidkalket i sin fulde højde på godt 6 m. Der er hul i toppen af kuplen og det er sjovt at stå på stilladset inde og stikke hovedet ud og kikke ud over landskabet.

Inde under kuplens top er 4-5 mand i gang med at pudse. Den ene hugger steder af der har fået for meget beton udefra, to mand kaster beton på og glatter med pudsebrættet og en til to mand blander beton og bærer det op i spande. Det er et hårdt arbejde. og luften er varm og meget fugtig af vand fra betonen. Det hele, synes jeg, virker uvirkeligt, lidt mineagtigt som i en spændingsfilm.

Selvom det er hårdt arbejde, og det må give ømme muskler, klør folk på med humør og uden pauser! Sidst på dagen servere vi en kop kaffe og lidt frugt. Vandmelon er favoritten. Vi skal gerne sige "Kaffen er klar" to gange inden folk kommer. De snakker og hygger sig lidt og så går de i gang igen med den sidste tørn inden fyaften.

Det tager nok en dag mere at pudse færdig og mindst en dag at rydde op. Vi skal nok have kalket mens stilladset er oppe.

Vinduerne er kommet og Ajubu og Josef er ved at sætte dem i. Josef begyndte at hakke hul i gulvet til karmen, men så hentede jeg boremaskinen for at lette arbejdet. Det hjalp. Til vinduerne bad Ajubu om vinkelsliberen med diamantskiven. Den fik han, og han brugte den flittigt. Til sidst var der ikke mere diamant på den og jeg købte en ny inde i byen. Den kostede to daglønninger. Jeg tænkte, om jeg skulle give den nye mand, der hukkede ujævnheder af i kuplen, vinkelsliberen, så han kunne gøre arbejdet færdig på en en times tid i stedet for at bruge en dag eller to på det. Så fik han jo arbejde en dag mindre og betalingen for den nye diamantskive går jo ud af landet. Strømmen gik og var væk i flere timer, så det blev ved hakken og manden har arbejde i morgen også.

Smeden der har lavet vinduerne har kludret i sine notater, så hoveddøren var ikke lavet til et rundt hus som bestil. Køkkendøren åbnede til den forkerte side, men det var nok os der ikke havde bestil det. Køkkenviduet krummede for meget, så der er en del rettearbejde. Hoveddøren er kommet tilbage og rettet meget fint til. hver dør bøjer lidt så dørpartiet passer meget fint til et rundt hus.

Uden på kuplen arbejder Issa og han hjælper med at anbringe spær og træværk til at holde på makuti-pladerne. De Uden på kuplen kravler to mand. Issa og hans hjælper blev næsten færdig her til aften. Oppe i toppen skal der være en udluftning og den har de lavet meget fint. Beskyttelse mod regn og luft kan komme ud! Tilbage er så at se om myg, fugle og andre skabninger vil bruge denne indgang. Vi overvejer om vi skal sætte myggenet i. Ligeledes under tagskægget. Det kunne jo være fint med en flok væverfugle og et par svalereder, men det kan også nemt blive for meget!

Bigitte pynter på vinduerne i Hjørnehuset. Glasset er sat i med hvid silikone indvendigt, og det ses meget tydeligt. Derfor får de et lag kit. Der er mange detalser at tage sig af. Det er detaljerne der afgør om det ser godt ud og det er detaljerne der giver charmen ved et hus.En forkert detalje kan ødelægge meget og en rigtig detalje kan fremhæve og sende det rigtige signal.





søndag den 13. juli

NyhederPosted by Anders K Brandt 13 Jul, 2014 20:17:29


Nogle Skriver at "Der Nordslesviger" har skrevet om vores hus her i Moshi!

Abeid bor her på grunden og han har en radio, som han er meget glad for. Midlertidigt bor han i skuret. Hans onkel, som er Kassim, har bestemt at han skal bo i skuret. Vi havde regnet med at han fandt et værelse i nærheden, mens vi bor i Hjørnehuset. Der er sat en lille skillevæg op ind til byggematerialerne og så står hans seng og hans få egendele er i tasker, som hænger på væggen.

Forlængerledningen kan lige nå fra Hjørnehuset til skuret. Når Ledningen ikke er i brug, så har Abeid strøm. Jeg har sat en fatning op med kontakt og radioen får også strøm. Her søndag går radion så hele dagen. Jeg var lidt nede af stien for at tage billeder af huset fra bagsiden. Herfra kunne jeg høre præsten ovre i den lille kirke messe sine budskaber ud over området. Mange gentagelser og ud over vores bourgainvilla hæk lød lige så messende, som afrikansk rap-musik. Det er ikke min favorit. Andet afrikansk musik kan jeg godt lide.

På taget kravler to tæggere rundt. De startede i går med at lægge de første stolper op, og om lidt begynder de på at lægge palmebladene op. Issa, tæggeren har været her i sidste uge for at se på arbejdets omfang og lave en materialeberegning og forhandle pris på arbejdet. De forhandlinger har Kassim taget sig af. Det betaler vi omkring 1000-1200 kr om ugen for. Heri er også indregnet regnskab, budgettering, ansættelser af folk, materialeindkøb, vejledning, kontakt til myndigheder mm.

Issa og hans hjælper satte sig i bussen hjemme i Korogwe et par hundrede km herfra. Lidt før middag hentede jeg Issa og hans hjælper ved busstationen inde i Moshi. De blev installeret og straks efter var de i gang med arbejdet.

Ajubu lavede et lille værelse til dem,i hjørnet af stuen,af krydsfinerplader som har været brugt som støbeplader. En seng blev også lavet og herpå en skumgummimadras. Vi leverede lidt sengetøj, og elektrikeren sørgede for at en kontakten blev forsynet med strøm. De har således også elektrisk lys og et myggenet er det også blevet til. Det var ualmindeligt koldt i nat. Så de har frosset lidt. Abied frøs også i nat, men han ved jo, at det kan være koldt om natten her, så han kunne have sørget for et tæppe. I Korogwe er man ikke vandt til at have kolde nætter som her.

Nu er det blevet aften og vi har spist. Birgitte lavede aftensmad til alle. Ris med lidt grønt i, mungbønner kogt længe med lidt salt, hakket oksekød med tomater, løg mm. Hakket hvidkål og reven gulerod var et andet tilbehør. Bakari som tæggerhjælperen hedder, Abeid, nattevagten og jeg roste maden.

Hele den runde side ind mod grunden er nu færdig. Tagskægget skal lige klippes lige siger Issa. Der mangler så de to små sider ud mod vejen. Det hele ser meget hyggeligt ud, meget som vi havde forestillet os. Makutitaget ændrer helt på Hjørnehusets fremtoning. Terrassen bliver mere privat med tag over og udekøkkenet er dejligt.
Månen har skinnet de sidste nætter ned i toilettet. Det er slut nu. Det er nu makuti og ikke stjerner og månen vi kikker op på. Mennesker omkring er meget nysgerrige, og synes det er mærkeligt, men når de så ser på det og får forklaringen om at få et køligt hus og beholde traditionel byggestil, er de mere forstående. I dag da folk kom trissende hjem fra kirken hilste jeg på flere. En dame jeg har set før hilste hjerteligt, og jeg inviterede hende inden for for at hilse på Birgitte. Hun var i sit stiveste pus. Kjolen glinsede i solen som om der var guldtråde i stoffet. Der er mange der har tøj som spiller i solen. Det viste sig at den venlige dame og datteren arbejder på International Skole, og havde gjort rent på sovesalene, da Karen og Jakob var elever på skolen. Men da boede vi nogle hundrede meter fra skolen, så de sov hjemme.

I dag ringede vi hjem. Samtalerne gik klart igennem, og det er ikke så dyrt den vej. Alligevel løb telefonen tør for taletid. Jeg kørte op til vejen og i en lille butik indbetalte jeg ca "100 kr" som så blev sat ind på mit telefonnummer. Telefonnummeret virker som bankkonto. Hjemme overførte jeg så "30 kr" til taletid og jeg kunne genoptage samtalen. Det var dejligt at snakke med folk hjemme.

Vores elmåler kan også tankes op på den måde. Man overfører penge fra telefonkontoen til Elselskabet og de sender så en kode på telefonen, som tastes ind på elmåleren. Elmåleren viser så hvor mange Kwh der kan bruges. I vejledningen til elmåleren står at den også kan tælle den anden vej. Det betyder måske at strøm fra solceller kan sendes ud på nettet og man ikke behøver så mange batterier til at gemme strøm. Det må jeg have undersøgt nærmere!







11. juli 2014

NyhederPosted by Anders K Brandt 11 Jul, 2014 21:16:42


Billeder kommer når jeg har bedre netadgang
I dag sagde vi farvel til Ndano og hans folk. Kuplen mangler kun finpus indvendig og det fine håndværk passer bedre til Ajubu og hans folk. Vi havde regnet med at det først var i morgen, og vi ville have gjort lidt ud af, at det var den sidste dag. Vi regner med at lave en lille fest den sidste dag inden vi rejser hjem, og håber så at Ndano og hans folk vil komme og være med.

I nat fik vi en overraskelse. Regnen styrtede ned ved 5-tiden. I aftes kikkede vi på den månelyse himmel og sagde, at nu kommer der nok ikke mere regn i denne omgang. Det kan regne året rundt ved kilimanjaro. Bjerget har sit eget vejrsystem, og det er ikke så regelmæssigt som andre steder i landet.

Først dryppede det lidt og vi sov bare videre, men så begyndte det at styrte ned. Vi stod op og tog stole og andre ting ind. En par stykker tømmer som skal bruges til senge i hjørnehuset, havde jeg også efterladt udenfor. Det bar jeg over i det runde hus. Her havde jeg regnet med at møde nattevagten. Jeg havde ikke lys med, så han kunne nemt være der uden jeg kunne se det. Han lå og sov på halvanden meter høj stabel af makuti (palmeblade). Jeg skramlede, så han sikkert vågnede og så gik jeg ind igennem regnen.

Her er Josep i gang med at vande det færdige tag. Der mangler lidt puds udvændigt og en hel del indvendigt. Regnen ødelagde kun lidt.

Her til morgen kom folkene meget sent. Regn giver transportproblemer. Flere skal med busserne, og på jordvejene bliver der et ælte, så det er som at køre i snesjap. Busserne og andre kører derfor meget langsommere! Flere meldte afbud pga af sygdom.

Ndano og en af hans hjælpere var de første, så kom Ajubu på sin racercykel, den bar tydeligt præg af mudder, lidt efter kom der et par mere. Arbejdet med at give et lag beton på indersiden af kuplen gik i gang.

Så kom elektrikeren Sauli og hans hjælper Tumaini. Tumaini er ikke andet end en stor dreng og har et meget smilende gemyt, og kan godt lide at vi laver lidt sjov med ham. De skulle trække ledninger i kuplen, ordne lyset ved gaten og gøre færdig her i Hjørnehuset. Det gav lidt ekstra arbejde, for der var ikke strøm på nettet. Sauli er stædig og vil have tingene på sin måde. Det er der ikke så mange der holder på deres faglighed, når en hvid som mig, siger noget andet. Vi havde en "snak" om en lyskontakt, og det varede lidt inden jeg forstod Sauli og måtte bøje mig! Mit swahili er i disse situationer en begrænsning.

Så kom Annas køkkenhjælper og spurgte efter hvor mange, der skal have mad. Vi meldte fra, da vi ville til byen og ordne forskellige opgaver og spiser inden i byen. Den vigtigste opgave var nok at få lov til at beholde bankkontoen. Man må kun have konto hvis man er fastboende.

Ved middagstid var elektrikeren færdig i Hjørnehuset og vi ville afsted. Maden kom inden, så vi fortrød at vi ikke havde bestilt.

Vi kørte til byen, men kunne ikke komme op til hovedvejen for en lastbil sad fast i mudderet midt på vejen. En bekendt sendte os ud mellem et par majsmarker og vi nåede ad en omvej op til hovedvejen. Her skulle vi snakke med en smed om et reolstativ. Inde i byen tog vi straks ind på Coffee Shop, som er et populært sted for turister og andre bedre stillede. Her mødte vi David, en sweitzser som altid sidder med sin computer. Nu fik vi forklaringen. Han passer sit job i Sweitz, hvor han laver avisannoncer mm i jobsektionen på flere aviser, - i Sweitz. Ind i mellem underviser han på skoler i Moshi i brug af IT.

Der løber små krokodiller rund på væggene. Det er dejlig for en geko æder myg og andre små indsekter.

Vi faldt også i snak med en pensioneret lærer fra Rombo, som ligger mellem Kenya og Kilimanjaro. Han inviterede os hjem til sig og vi udvekslede telefonnumre.

I banken fik de en kopi af mit pas med stemplet fra indrejsen. Det accepterede de, og så går det nok et år mere.

De sidste penge jeg overførte var ikke gået ind, så vi ville veksle lidt af vores reserve dollars. Mens Birgitte gjorde dette, blev jeg antastet af to personer fra bystyret, som mente jeg holdt ulovligt parkeret. Jeg holdt godt nok lidt skævt, men ikke så det generede nogen. Jeg stod ud af bilen og kikkede efter. Ganske rigtigt var der en meget slidt gul streg, og det ene hjul var mellem en og to cm over stregen. Jeg tog et par billeder af min kriminelle handling og så gik det til kontoret for den slags med den ene vagt på bagsædet. Her fik jeg forhandlet prisen ned fra 150 kr til 60 kr. De argumenterede med, at der enten er det en fejl eller også er det ikke! Hele trafikken i byen afvikles efter meget bløde regler, og så er der her nogle meget stive stivstikkere, der ikke kan vurdere om denne forseelse er værd at forfølge. Det er jo morsomt, selvom jeg ikke synes, det er morsomt, når det står på!

Et læs med byggematerialer til makuti-tagene.

Birgitte købte ind i Nakumat, flere tallerkner og andet som hører til en husholdning, og derefter fulgtes vi rundt efter gardinstænger, en bevægesensor, vindueskit mm. Nogle gader har mange smede, andre gader malervarer, og andre tøj osv. Det er meget broget og charmerende at gå rundt fra den ene til den anden efter vindueskit, når man hverken på engelsk eller swahili ved hvad det hedder. Alle er er meget tolmodige og hjælpsomme.

Nu er det aften og mørket er faldet på, vagtmanden sidder ovre i det runde hus med en hel termokande stærk kaffe og han fik besked på at banke på, hvis det begynder at regne, så vi kan få møbler ind. Hen grinede smøret, og jeg håber han forstår en hentydning. Ellers står det i kontrakten at vagtfimaet er ansvarlig og skal betale hvis der forsvinder noget under vagten i den slags situationer!! Abied, som bor her fik besøg af hans ven Bahati, som også er medhjælper på byggeriet ind i mellem.

Vi har ikke TV, men bliver underholdt at en messende stemme fra den lille kirke i nærheden. Det er som om at de forskellige kristne retninger skal overgå hinanden i lydbilleder!





Min afrikanske ZEROfarm

NyhederPosted by Anders K Brandt 09 Jul, 2014 07:51:29
Sønderborg vil være CO2-neutral i 2029. Den opgave tager ProjecktZero sig af at koordinere. De udgiver et nyhedsbrev og hertil belv jeg opfordret til at skrive om vores tanker om CO2-neutralt byggeri i Afrika.

Det kan læses her:

http://www.projectzero.dk/page3458.aspx





Tirsdag den 8. juli

NyhederPosted by Anders K Brandt 08 Jul, 2014 21:00:44

Her til morgen gik børnene i skole i deres fine uniformer. Et førskolebarn gik på den lille vej og trak en lille plastikbil i en snor efter sig. Lidt senere kom et par andre børn gående med et par lange stilke af solsikker. De legede et eller andet jeg ikke forstod.

Det var et par stive lemmer der fandt ud af sengen i hjørnehuset. Og en vabel på venstre tommelfinger var det også blevet til i går.

I går startede dagen med en snak om der nu kom folk i dag, for det er den 7. - 7, kaldet saba-saba, (7 - 7). Det er traditionelt bøndernes dag som svar på arbejdernes 1. maj. Nu sker der meget mere end en festligholdelse af bøndernes arbejde.

En af de udfordrende ting ved at bo på en byggeplads er at vores tøj ligger i en kuffert, og kufferten ofte skal flyttes, eks når en kontakt til vandvarmeren skal sættes i væggen lige bag kufferten. Vilkårene for madlavning er også udfordrende!

Først kom Josep, som hjælper mureren Ajubu. Han ringede til Ajubu som var i gang inde i byen med makuti, som er palmeblade til stråtaget. Josep gik hjem! Det varede ikke så længe inden en lille gul lastbil kom med et læs makuti på ladet og ud af førehuset sprang Kassim med sin rejsetaske. Han kom direkte fra Segera ved Tanga, hvor han stammer fra. Kassim var i Tanga i weekenden bl. a. for at organisere transporten af makuti og bestille mere.

Folkene på lastbilen gik i gang med at læsse makuti ind i soveværelset i det runde hus.

Så kom Ndano og hans folk og de gik hurtigt i gang med at gøre klar til støbningen af betontaget.

Mama Paulo kom smilende ind af lågen i gaten. Dejligt at få lidt hjælp til diverse rengøring og snak. Vi regner med Mama Paulo to gange om ugen. Hun vaskede tøj, sko, gulve vinduer i bilen, mm.

Ndano og hans folk rettede lidt mere op på skævhederne i taget og så gik de i gang med at blande beton. To mand med spader, 30 spande sand, og 4-5 sække cement og inden længe kunne vi høre de rytmiske lyde fra blandearbejdet sammen snak om status i fodboldkampene eller andet. Oftest lukker jeg af for snakken på swahili når de arbejder. Detgår for hurtigt og er meget ping-pong mellem folkene. Det er hyggeligt som baggrundslyd til vores andre gøremål.

Jeg kørte Kaasim ind til hans kontor og tilbage kikkede jeg på betonarbejdet. De startede fra toppen af taget med at komme beton på. Det havde jeg ikke regnet med, men eller skullle de jo kravle i våd beton. Det gav dog en øget belastning af armeringsjernene, og taget bulede mere.

Ajubu var i gang med at smøre det fine betonkøkkenbord ind i frisk reven kokus. Olien trækker ud og nu er det glisende fedtet. Det trækker ind i overfladen. Man står fint ved køkkenbordet med udsigt over pladsen.

Ved frokosttid kørte vi ind til byen med Mama Paulo. Undervejs stoppede vi og fik en gang gillet gedekød og friturestegte bananer med lidt chillisovs.

Inde i byen var vi forbi Kassims kontor og underskrev en kontrakt med et vagtfirma som skal sørge for nattevagt den næste måned, mens vi bor her. Vi føler ikke det er nødvendigt, men vi kan ikke vide om en bande fra Dar es Salaam eller andet sted kommer forbi. Der er meget opmærksomhed om vores byggeri,da det er meget specielt. Vi fik også købt lidt ind til aftensmad i Nakumat (Kenyansk supermarkedskæde), flere tallerkner, dåser til bønner og musli mm.

Hjemme igen syede Birgitte gardiner til vinduerne i Hjørnehuset. Der er mange af den slags ting at tage sig til i et nyt hus.

Ndano og hans folk knoklede på med at blande beton, bære det op og smøre det ud på armeringsnettet og kyllingetrådene. Der er syet cementsække på indersiden så betonen ikke løber igennem. På indersiden er der støtter i alle mulige retninger for at holde formen. Pludselig knagede konstruktionen inde under taget. Jeg havde forbedret det som Ndano havde lavet for at være på den sikre side. Da regnede jeg ikke med at de ville starte fra oven og derved kom der med alle støtterne ekstra vægt på nogle steder. Så Ndano og jeg fik pludselig travlt med at forstærke konstruktionen, så formen stadig blev rimelig afrundet, som er den stærkeste form.

Hen sidst på eftermiddagen blev det klart at de ikke kunne nå at blive færdig med det første lag cement. Ndano mente vi skulle fortsætte til der var et helt beton over det hele. Han spurgte om jeg ville køre dem hjem når de var færdige. Jeg hjalp til med at blande den næste portion beton. Først 30 spande cement, så 4 eller 5 sække cement, (jeg fik dem ikke talt) og derefter et par gange igennem med spader til det ser en sartet ud. Så et hul i midten og vand i og så kommer det tungere arbejde med spaderne. Da det første var klar blev det straks løftet op i spande og smurt ud og jeg fortsatte med at blande. Det dryppede fra næsen og der kom sjove bemærkninger fra de andre. Det er ikke hver dag at en hvid mand blander beton med håndkræft sammen med lokale håndværkere.

Da det hele var bladet måtte jeg give op, også fordi jeg skulle klare at køre folkene hjem, langt ud på den anden side af Moshi.


Jeg tog et bad, og da jeg kom ud igen var de ved at blande endnu en portion, dog lidt mindre. Nu var det helt mørkt, og jeg kørte bilen hen så den kunne lyse, og min fine Silva pandelygte kom i brug sammen med et par andre solcellelygter vi har.

Birgitte smurte franskbrød og der blev hentet sodavand.

Da det sidste hul var lukket og vi hjalp hinanden med at vaske murværktøjet af, mens nogle tog et bad blev franskbrød og sodavand drukket med fornøjelse.

5 mand hoppede i bilen og jeg kørte dem hjemad. Det er ikke så rart at køre når det er mørkt, for man bliver ofte blændet og kan ikke se fodgængere og cykler uden lys. Heldigvis er farten sjældent oppe på 70 km/t.

Hjemme igen ved 21.30 tiden havde Birgitte aftensmaden klar.

I dag tirsdag mødte folkene op igen og så skulle ydersiden af kuplen have et sidste lag. Det hele ser fint ud, dog med lidt buler her og der. De blev næsten færdige.

Senere på dagen kom Izza fra Korogwe ude mod Tanga. Kassim og os talte om hvordan palmebladstaget skulle være. Izza var helt med på tankerne og vores forbereddelser var gode. Izza vil starte på søndag. Izza er specialist i makuti-tage, som er meget brugt på hans hjemegn.

I dag spiste vi også Mama Annas (hende vi har købt grunden af) mad. Anna laver mad til folkene. Vi fik en lille fisk ude fra søen ved vandkraftværket. Hertil ugali og en meget velsmagende tomatsovs med ladyfinger og guave æbler?? Alt i alt et dejligt og sund måltid.

I nat vågnede jeg ved en underlig støj. Først lød det som tasterne på en computer, men så så jeg det kom fra myggenettet i vinduet. Jeg kunne se siluetten af noget med vinger på over 15 cm i vingefang. Efter noget tid forsvandt dyret. Om dagen blev dyret fundet bag en plade makuti under nattelampen. En kæmpe natsværmer!











Torsdag den 3. juli

NyhederPosted by Anders K Brandt 03 Jul, 2014 22:17:04

I dag valgte vi at klare en del opgaver inde i Moshi før vi tog ud på byggepladsen. Først købte vi flere byggematrialer hos den søde dame med den lille butik. Afløbsrør mm. Derefter gik jagten på en talje for at aflaste murerne, der skal lægge beton på taget. Jeg håber, at kunne lave et hejseværk så folkene ikke skal bære 20 tons beton op i store spande. Jeg fandt ikke en talje. Før i tiden var det almindeligt, at man ikke kan finde ting. Nu er det næsten en selvfølge, at alt er tilgængeligt!

Så var det en tur til Ally på Lærercentret. Vi havde lavet en aftale. Ally har haft meget at gøre de sidste dag. Sidst har han hjulpet en lærer, som gerne ville flytte fra Singida til Moshi. Der er hele tiden mange studerende på lærercentret. På det nye bibliotek, på gangarealerne ogt i klasserne sidder folk og studerer i små grupper og hjælper hinanden. Deter dejligt at se den iver for at lære noget.

Vi ville aflevere det videocamerea vi havde lånt, og så ville vi bede to af hans sønner om at hjælpe med at lave en tur-folder til folk, der vil besøge os. Vi lavede en aftale om at betale 5000 shilling per historie om et sted, der er værd at besøge for turister. 5000 sh er en halv dagløn, og ca. 15kr. Hamis venter på at læse videre på universitetet, så det passer fint med et feriejob på den måde.

Datteren driver en lille butik fra Allys hjem. Vi sørgede for, at hun også fik lidt hjælp til butikken.

Derfra gik det igen op i byen og vi fik købt et toilet. Det har givet en del arbejde. Nu var prisen faldet til ca 900 kr for en model som vi synes godt om. Det købte. Faldet var 3-400kr.

Så var det en tur på kontoret for byggefirmaet. Der er butik for solceller og tilbehør i forkontoret. Her var en del ting at snakke igennem. Vi så vores vinduer, som næsten er svejset færdig. Jeg var lidt bekymret for hvordan de ville lave vinduer til et rundt hus. Det så godt ud. Vi fik aftalt, at vi har nattevagt fra et vagtfima den måned vi skal bo i vores hus. Det er lidt kedeligt, at det ernødvendigt, men det er virkeligheden. Vi føler ikke at der er større risiko end hjemme i Danmark. Alle er så venlige og vi snakker godt med naboerne omkring. De ville aldrig finde på at gøre noget. Der er dog ind imellem bander som forsøger sig med tyveri.Så er der også de episoder som børn og unge finder på overalt i verden. Når vi tager hjem er der en der bor på grunden og passer på. Derudover er der flere forskellige der kikker forbi uafhængig af hinanden. Vi opbevarer ikke værdier vi ikke kan tåle at miste.

Så blev der ringet efter os. Der var forskellige ting at tage stilling til ude på byggepladsen. Flere opgaver er jo nye for håndværkerne. De er dygtige til det de har prøvet før, men sivedræn har de ikke lavet før, så her skal jeg forklare.


I går fik vi gravet grøften til drænet og lagt fiberdug i. Det havde vi medbragt hjemmefra. I bunden blev der lagt 4-5cm sand til at beskytte fiberdugen. Så kørte Gregor flere trillebør med sten i grøften. Et lag på 20-30 cm.


I dag skulle så røret lægges og forbindes med septiktanken. Man kan ikke i Moshi købe rør med huller til sivedræn, så der skulle bores huller. Jeg havde glemt at købe et bor til boremaskinen, så afsted til byen. Jeg skulle også i banken og hæve penge. Det gik hurtigt denne gang. Jeg blev alligevel lidt forsinket af at møde en lærer jeg tidligere havde en del kontakt med.

Tilbage på pladsen blev min gamle Bosch boremaskine taget i brug. To mand borede på skift huller med 5 cm afstand på et plastik- afløbsrørpå 15 m. Et par timer gik der hvor vi morede os over deres iver. Rørsmedene blev ved længere end normalt.


Ajubu var i gang med at mure brønde til spildevand. Det er næsten et kunstværk at kikke på. Ajubu havde også gang i boremaskinen da han skulle montere jernstænger i nogle små vinduer ud til vejen.


Elektrikeren var i gang med at trække ledninger i alle rørenen.Vi fik en snak om hvor lysene i kublen skal placeres. Det er et større arbejde at få lys og strøm

rundt som vi gerne vil have det.Ndano var i gang med at montere trekanter af armeringsnet på taget af det runde hus, så kuplen kan få en fin form. Det er efterhånden ved at blive meget højt. I går talte vi en del om sikkerhed, og vi sagde at det skulle være sikkert for folk at arbejde med taget. Ndano bad så om mere tømmer så derkunne laves en god platform. Jeg kikkede den efter og vi blev enige om forbedringer. Det er ikke dansk standart, men forbedret i forhold til deres ønsker. Formelt set er det byggefirmaets ansvar, men vi synes, det skal være sikkert for folkene.


Over betontaget skal huset tækkes med palmeblade, og her var der også noget der skulle tages stilling til. Folkene begynder at se med interesse på formen og kan se det begynder, at ligne deres egne gamle hytter, men med moderne levevilkår.


Vi fik gang i elkedlen og mens jeg lavede kaffe til Birgitte og jeg kom Mlay, - en af byggefirmaets ejere og det blev så første gang vi trakterede folk. Bagefter fik alle en kop kaffe eller te. Ndano havde så travlt, at han bad en af hans hjælpere om at bringe hans kaffe op på taget. I går købte vi gaskomfur med elovn.


Mens vi serverede kaffe og te ringede møbelsnedkeren og sagde, at vores senge var færdige. Vi synnes at de var meget fine og bestilte et lille køkkenbord og et overskab med glaslåger.

Da vi kørte til hotellet var Ajubu stadig i gang med den gamle Bosch for at montere jern i vinduerne. Rørsmedene fik en lift ind til byen,længere end vi skulle, så kunne de spare et busskifte for at komme hjem.

Vi har stor glæde af at låne Bodil og Clives bil.

På hotellet bestilte vi to lokale retter inden vi tog et bad. Bigitte fik en kyllingeret med ris og grøntsager til, og jeg fisk med fiskesuppe til. Begge meget lækre og vel tilberedte. Birgitte er faldet i søvn mens jeg sidder her med computeren!





mandag den 30. juni

NyhederPosted by Anders K Brandt 30 Jun, 2014 21:20:07

Dagens oplevelse er en brækket nøgle i ratlåsen. Vi var parkeret ved kontoret for byggefirmaet og jeg skulle låse bilen. Det gik ikke med en halv nøgle, så 5 minutter efter stod en mekaniker med en taske fuld af værktøj og snart var rattet af, låsen skilt ad og mekanikeren gik med låsen. Vi gik også og fik en kop kaffe og en is med kokossmag i et glas og kaffen med ingefær smag. Da vi kom tilbage var alt ordnet og ca 100kr fattigere.

Vi kørte i banken men køen var for lang, så gik det i byen efter et toilet og en hjørnehåndvask til gæstehuset. Det toilet vi havde udset os var solgt og vi måtte vente til i morgen. Vi bestilte fliser til muren over køkkenbordet til det lille udekøkken.

Frokosten blev kombineret med et kik efter et andet sted at bo. Nile Spring Restaurant har nogle få værelser hvor der er en lille gård, så man kan sidde ude. Desuden laver de gode lokale måltider. Vi fik chapati med spansk omelet. Det var et bedre måltid end på de dejlige turiststeder. Og langt hurtigere serveret.

Vi fik købt en lille hjørnehåndvask og et par andre småting hos den søde dame, der solgte os vandvarmeren.


Ude på byggepladsen var der gang i flere aktiviteter. En blanding med gips eller kalk blev smurt ud over betonvæggene i stedet for at spartle ud. I toiletrummene bliver der finpudset med hvid cement. Det kan bedre klare vand. I muren er der nicher til tandbørster mm

Det er hyggeligt her på Twiga Home. Om aftenen sidder folk ude i gården og der er snak om mange ting. Der er mange forskellige nationer der mødes og fjernsynet går konstant med fodbold. I dag forlod 5 danske sygeplejersker os. De skulle op på Kilimnjaro. Her er en del amerikanere og tyskere. Enkelte lokale kommer ind og køber en øl om aftenen.

Om eftermiddagen mødtes vi med Mama Paulo inde i byen. Hun var blevet ringet op af Anna, som vi har købt grunden af. Anna var lidt sur over at hun ikke i år skulle lave mad til vores byggefolk. Det er vigtigt for os, at vi har gode forhold med vores naboere. Derfor talte vi med Kassim om dette, da han var den der havde lavet en aftale med en anden denne gang. Kassim lovede at få det hele på plads og var med på at der skal være gode forhold. Dejligt!









Lørdag den 28. juni

NyhederPosted by Anders K Brandt 29 Jun, 2014 09:25:26

Nu er der gået en uge i Tanzania. Tiden går hurtigt med mange aktiviteter. Både med huset og andre aktiviteter. En af grundene til at vælge Moshi, er jo fordi vi har mange venner her og kender meget til området. Det kommer af at vi arbejdede i Moshi i to år. Vi startede et lærercenter i 1988-90, hvor grundskolelærere kan få opgraderet deres uddannelse så undervisningen bliver bedre i skolerne.

Nogle venlige mennesker i Vonsil laver en musikfestival(www.m-u-k.dk) for at samle penge ind til lærercentret. Musikfestvalen er i dag den 28.juni, så vi optog noget video i går på lærercentret og i morges lykkedes det at overføre lidt video, som bliver vist under festivalen.

Vi efterlod computeren kørende på Twiga Home, hvor vi bor, for den var ikke færdig med at overføre videoklip til Danmark. Personalet lovede at passe på udstyret. Vi kørte ud på byggepldsen for at se hvordan det gik med taget på huset. Næste omgang af kyllingetråd og arnmeringsnet skulle sættes op. Nu begynder taget at krumme mere og derfor er det svært at få de firkantede armeringsnet til at passe ind i kuplens kurver.
Arbejdet på pladsen gik fint. Nogle var i gang med at grave ud til et sivedræn fra septiktanken. Det er målet at vandet med gødning løber ud i jorden i sivedrænet og bananer og papaya der gror langs drænet skal få vand og næring fra spildevandet. På gæstehuset, hvor vi bor blev septiktanken tømt af kommunens slamsuger. Jeg spurgte til deres erfaringer med sivedræn. Det var ikke kendt, men der blev grint meget da jeg fortalte om det og sagde, at hvis man spiste af bananerne fik man ikke lov at gå hjem uden at være forbi toilettet.


Andre folk var i gang med det sidste pudsearbejde på indervæggene i det runde hus. Det er jo mest krumme vægge, så det kræver lidt erfaring at lave det pænt. Nu begynder det at ligne rum i et hus, og vi er meget tilfredse med vores/Annas tegninger.


Væggene på den lille tilbygning på hjørnehuset, som indeholder toilet og bruser, var også ved at være færdig med pudsearbejdet. Alle vandrør og afløb er indstalleret. Vi havde lidt debat om hvordan vandet i hjørnehuset skulle varmes. I går fandt vi i en lille byggemarkedsbutik en 3,5kW gennemstrømsvarmer til ca 425kr. Det var en sød dame der betjente os.

Kloarkrøret fra hjørnehuset til septiktanken var også lagt ned. Jeg synes, det lå for dybt, da indløbet til septiktanken blev for lavt. Der løber et vandrør til en anden grund ind gennem vores grund. Det havde de ramt med hakken og måtte lave en samling.


Ndano og hans folk arbejdede på betontaget som nu er er oppe på en halv meters højde og næste omgang armeringsjern skal på. De var i gang, men ikke nået til krumningen endnu.

Vi kørte ind til byen og på kontoret mødte vi Kassim og Mlay. Vi fik snakket de forskellige opgaver igennem. MLay og jeg talte om kloarkrørets dybde og blev eninge om at det skulle hæves.

Vi kunne vente med at betale mere til mandag. Kassim vil tage til Tanga, hvor han kommer fra, for at se til indsamling og bearbejdning af palmeblade til palmebladstaget. Birgitte har også bestilt kapok derfra til puder. Vi aftalte, at vi selv kikkede efter et toilet,så vi fik det vi gerne vil have, men de skulle købe det, så prisen ikke blev for høj. Der findes meget billigt, og det er andre mærker end her, så det er svært at være sikker på at få noget godt.

Næste opgave var at opdatere vores bankkonto. Der skulle afleveres forskellige papirer, som bekræfter at vi er folk der er kendt i Moshi. Det gik nemmere end frygtet. Det gør mange ting meget nemmere med en konto her. Løn til folk og pengeoverførsler mm. Vi kan se kontobevægelserne på internettet og overføre fra Danmark til kontoen. Vi kan ikke betale regninger på netbank endnu.


Næste opgave var så at finde finde et toilet. Vi var gennem flere butikker inden vi fandt det, vi synes bedst om. I butikken var der også et meget fint spa-bad! Det er jo andre tider end da vi kom til Tanzania første gang i 1980!

Vi ville have salat og kaffe på Union Café til frokost og så en cafelatte. Det er et dejligt sted, som er indrettet i de gamle bygninger for Klilmanjaro Native Cooperative Union.

Herfra tog vi ud på bygge pladsen igen. Nu var Ndano godt i gang med at opsætte armereingsjern. Det gav ganske rigtigt en del problemer at få det fladearmeringsjern på plads i de krumme buer.


Dem der gravede kloarkrøret ned var ved at grave det op igen. Ajubu var i gang med at lave støbeform til det lille udendørs køkkenbord. Det tager længere tid at lave støbeformen end at støbe. Vi havde indkøbt en vakebalje som skulle danne formen på den indstøbte vask. Ajubu savede og hamrede sammen med hans hjælper. Brædder, stolper, armeringsnet og jern blev sat sammen. Mens hjælperen var ude at hente sodavand til alle, begyndte jeg at blande beton med håndkraft. Da hjælperen kom tilbage blev jeg frataget arbejdet.


Vi syntes, der var en lidt tam stemning på pladsen. Jeg var ikke klar over, om der var lidt surhed over at kloarkrøret skulle graves op igen, eller noget andet vi havde gjort, havde ødelagt den ellers rigtig gode stemning.

Ndano medbragte en hel pose majskolper i går. I dag blev en af drengene sat til at koge og grille kolperne.


Da vi havde sat majs over at koge kom deres frokost, - flere timer for sent. Der var således en god grund til at stemningen var mat. Efter frokost var stemningen rettet op og der blev hyggesnakket mens arbejdet skred frem og radioen kørte med lokal musik.


Senere da folkene sad, spise majs og drak sodavand, var det rigtig hyggeligt og jeg kunne høre at de snakkede om, hvordan de dyrkede majs. Nogle planter bønner i mellem og andre solsikker. Der blev drøftet hvilken slags bønner var bedst.

Ved 17.00 tiden gik de første og andre tog et brusebad inden de skiftede tøj.

Da dagen var slut og vi kørte, blev et par stykker tilbage og brugte det sidste beton og fire mand hoppede ind i bilen og de fik en lift op til vejen, hvor de hoppede på busser hjem.

Her på gæstehuset sidder folk og ser fodbold. Der er lige kommet 5 danske piger som skal på Kilimanjaro. Det er sygeplejersker som har været i Uganda.









« PreviousNext »