moshi

moshi

Hytten i Moshi

Her kan I følge nyheder om vores hytte i Moshi i Tanzania

5. marts

NyhederPosted by Anders K Brandt 05 Mar, 2013 22:54:04

Dejligt at indånde frostluft igen efter de mange dage og nætter i varm og ofte støvet luft. Vi er hjemme efter to måneder i Tanzania og solen skinner og temperaturen sniger sig op på 10 grader og havestuen er så lun at vi kan få frokost med en sild og snaps. Vi fik morgenkaffe hos naboen der har sølvbryllup, så vi fik hils på alle naboerne der var til morgensang. Mere hyggelig hjemkomst kan man ikke forvente. Vi blev hentet i lufthavne af svoger Mads og søster Ingeborg havde lavet dansk bøf med løg. Ja, - hvad ellers?

Tilbage til forrige uge:

Opbygningen af støbeformen til betonloftet over soveværelset og badeværelset mm var ved at være færdig sidst på ugen. Der er jo ikke lavet beregninger på tegningerne som Anna har lavet, og det er så erfaringerne der omsætter ønskerne til virkelighed. For at betonloftet skal kunne holde skal der støbes en række betonbjælker ind de rette steder og et jernrør blev sat ind ved trappen for at hjælpe med at bære den del af betonloftet som hænger frit ud over en del af køkkenet. Jeg har ikke så meget forstand på den slags, og må forlade mig på håndværkernes bud på løsninger. Dog en enkelt gang argumenterede jeg således at jernrørets forbindelse til betonloftet fik en anden udformning. Skulle jeg bygge huset igen ville jeg nok vælge en simplere udformning af betonloftet og de dertilhørende støbte bjælker. Hen oven på hver skillemur skal der være en forbindelse til betonloftet, og ligeledes oven på ydermurene. Det er også en sikring mod jordrystelserne som jævnligt kommer i området, dog ikke så meget i Moshi som i Arusha, hvor vi har oplevet det.

Lørdagen blev sat af til selve støbningen, men fredagen var ikke nok til at udforme alle trækanterne, både lige og runde former samt bøje og binde alt jernet sammen. Hele formiddagen var fuld af hektisk arbejde med at bøje jern, klippe bindetråd i passende længder og få det hele monteret. Så kom elektrikeren og skulle lægge rør ind til strøm i betonpladen. Jeg måtte så vise hvor lysudtag og kontakter skulle være.

Den store diseldrevne betonblander kom og blev installeret i stuen og den benzindrevne stav-vibrator blev løftet op på loftet. Alt det fine murerarbejde blev pakket ind i cementsække og blikplader. Og så var vi klar. Elektrikeren fik travlt med at tætne alle dåser, for når stav-vibratoren går i gang så kan et el-rør nemt fyldes med beton.

Arbejdet blev organiseret så der var folk til at bære sand, skærver og cement han til Mwinye der styrede blandingsforholdet og blandemaskinen, og andre skovlede den færdigblandede beton fra trillebøren over i spande som så blev løftet 2,5 m op til loftet hvor de blev hældt ud på jern og brædder. Spandene blev så kastet ned og grebet og fyldt igen. Elektrikeren gik rundt og kikkede nervøst på mens stav-vibratoren gik i gang med at vibrere luftbobler ud. Med noget over 30 grader og flere ton der skal behandles på en lørdag eftermiddag, så syntes jeg de fortjente en sodavand når de var færdige. De fik dobbelt løn den dag, ca. 70 kr. Det blev sent inden de blev færdige. Mlay og jeg stod og kikkede på den hektiske indsats og Mlay ville blive til at var færdig, så jeg besluttede at fortsætte til Arusha hvor vi havde en aftale.

Vi stod af bussen lidt før Arusha ved Ngulelo. Det er en stor bakketop eller et lille bjerg. Her har Leo og Grete slået sig ned. Vi skulle overnatte der og se alle de aktiviteter de har gang i. Det er meget!! Meget, - jeg kunne godt bruge et stærkere ord. De er ved at bygge et hotel og meget andet på deres grund som strækker sig fra landsbyen og helt op til toppen. Vi kom sidst på dagen og Grete hentede os ved vejen og vi gik op gennem landsbyen mens Grete fik købt lidt ind ved boderne. Børn og voksne hilste på os og vi måtte af og til træde til side for overlæssede knallerter med børn, brød og meget andet der bliver transporteret på tohjulede køretøjer op og ned af det lille bjerg. I baggrunden kan vi se Mt. Meru som knejser med sine 4,5 km bag ved det hele.

Her kan ses forskalningerne til støbningen af loftet i soveværelset mm. Sprækkerne er betonbjælkerne som enten ligger ned på skillevægge eller er med til at bære det hele. De er ikke færdig med alt jernet endnu. Det er et stort arbejde. Forrest er krumningen hvor trappen kommer op.

Vi fik en sundouwner på terrassen, som næsten hænger ud over den stejle skrænt. Det er ikke nemt at beskrive dette fantastiske sted. Vi snakkede længe og så gik vi ind og hjalpes ad med at lave noget at spise. Leo og Grete havde et glas sild så det blev forretten med en dansk snaps til. Leo og Grete er omtalt tidligere, da de pludselig dukkede op ved vores byggeri. Vi overnattede nede i et af de nye hotelværelser.

Næste dag gik Grete, jeg og Leo en tur op til toppen af Ngulelo. Birgitte slappede af. Leo og Grete har byggetilladelse til at bygge hytter på toppen, så hotellet kan tilbyde en enorm flot udsigt ned over Arusha og langt ud bag ved. Leo har spændt et tov ud for at vise hvor de håber på en dag at anlægge en tovbane, så der er nem adgang mellem hotellet og hytterne på toppen. Vi var tilbage igen lidt før frokost og Grete kørte os til byen hvor vi skulle spise frokost med Geert og Allan Holm som har Scantan Tours, og Geert er også konsul for flere nordiske lande. Det var rigtigt hyggeligt endelig at have god til til at snakke om alt muligt. Flere gange har vi kun hilst flygtigt på dem når vi har haft en gruppe gæster med. ScanTan har en del gæster ude på ture i øjeblikket og var ved at planlægge et ministerielt besøg.

Vi tog bussen de 80 km tilbage til Moshi til varmen og vores lejlighed. Mandag var jeg meget spændt på at komme ud på byggepladsen for at se resultatet af det store arbejde fra lørdagen. Nu kunne jeg gå rundt på loftet og kikke ud over hele området. Udsigten til Kilimanjaro bliver ikke ringere af at blive løftet en etage op. Jeg fik målt ud hvor et tagvindue skal placeres for at give den bedste udsigt til snetoppen.

Fra denne udsigt kunne jeg også se over til Hjørnehuset og se hvordan Ndano og nu to hjælpere arbejdede med at får huset færdigt. Betonen på taget skal vandes så det kan hærde godt igennem. Understøtningen inde i Hjørnehuset blev taget ned og selvom Ndano gik rundt og vandede faldt det ikke sammen. Der blev lagt mere cement på og glattet ud, så alle sider er fine, lige og glatte. Væggene fik også et lag mere og indvendigt skulle det også se ordentligt ud. Der blev lavet et nyt stillads så de kunne pudse det skrå loft indvendigt. Nogle steder var der brugt masonit plader og dur ikke som støbeform til beton. Det krævede mere arbejde end der hvor vi havde brugt krydsfiner.

Ind i mellem trak elektrikeren kabler gennem rørene og fik gjort klar til at elværket kan komme og trækkeluftledninger fra elmasten og til vores lille mast på muren ved indgangspartiet. Der blev også banket en kobberstang 1,5 m ned i jorden til jordforbindelse, så sikkerhedsforholdene ved installationen er i orden. Vinduerne var sat i, men glassene var ikke sat i. Inden skulle de males, det blev en brun farve. Nok ikke lige det vi havde forventet, men jeg havde ikke tid til at gøre mere ved det, og farven kan sikkert passe godt til stråtaget når det kommer på en gang.

Børnebørn hos naboen

Ajubu var gået i gang med en vinkelsliber, som var tilsluttet en generator. Ajubu skar lavasten i tynde skiver på godt 5 cm, som skulle mures på betonkanten hen overvinduer og døre på det store hus, så hele væggen er dækket af de fine laveblokke. Det tog Ajubu det meste af to dage at save dem. Han havde støvmaske på. Jeg insisterede på at disse skaller skulle på nu og ikke når vi kom tilbage om et år. Jeg var bange for at lavastenene ville skifte farve/patina forskelligt om de sidder på muren eller ligger i bunken på jorden.

Ally og Shirima på besøg. De har også været på besøg i Hundslev i 2009

Vi havde besluttet at stoppe byggeriet at det store hus inden taget, så det mål er nået det er således kun hjørnehuset der skal gøres beboeligt inden vi kan flyve hjem. Der blev sat massivt ind med mange folk til at pudse og blande cement. Der blev rettet op på skæve kanter ved vinduer og døre. Det endte med at væggene blev tykkere end vi havde planlagt, og det hele tog længere tid end Ndano havde forestillet sig. Vi bebrejdede ham ikke, for han og hjælperen havde gjort rigtig meget for at få det hele til at blive pænt og stærkt. Ndano og hjælperen er også vant til vandtanke og det er første gang de laver et hus med tag efter den teknologi. Ndano er meget tilfreds med resultatet og vil gerne prøve at bygge et hus mere og bruge erfaringerne, for han mener han kan bygge et bedre hus for færre penge end på andre måder.
Hjørnehuset virker meget køligt, men vi er nu ikke sikker på at det fortsat vil føles koldt når hærdningen af cementen er afsluttet og vandet tørret ud. Planen er jo at der skal ståtag af palmeblade uden på og at det sammen med cementtaget giver et køligt hus.

Onsdag begyndte håndværkerne at tage forskallingerne og støttebjælkerne ned og så blev der tilgængeligt i soveværelset. Først var der to der tog deres frokost med ind i soveværelset og spiste der, men snart sad alle der og et par borde og bænke fulgte med. Vores ide om at lavastenene, placeringen i forhold til solen, og betonloftet til sammen ville gøre lokalet kølit var nu bevist. Senere når stråtaget til næste år, kommer på og det store tagudhæng næsten skygger for solens varme stråler mod husmuren, så må det blive endnu køligere. Placeringen mod syd viser sig at have endnu en fordel, for terrænret har en udformning så der ofte er en vind op mod vinduerne i soveværelset.

Vi blev inviteret til et møde med den lokale gruppe for udvikling af området. Mr Temu som er formand fortalte at man gerne vil have en grund til at bygge et mødested for områdets beboere. Fra at det i 1950erne var en sisalmark til i dag hvor det nærmest er en landsby uden de sædvanlige funktioner som skole, sundhedsklinik mv. Det vil gruppen gerne rette op på. De havde indkaldt til et møde på årsdagen for stiftelsen og borgmesteren inde fra Moshi kom til mødet. VI blev også inviteret med, måske mest fordi de håbede vi vil bidrage økonomisk. Borgmesteren talte om hvad der skal til for at en landsbygruppe kan virke, og hvad der kan ødelægge samarbejdet. Han fortalte at mange grupper blev ødelagt af at medlemmerne begyndte at strides indbyrdes i stedet for at have fælles mål mod udvikling. Han talte om tillid, og ikke mindst om åbenhed og synlighed. Det er afgørende at alle kan se hvad bestyrelsen arbejder for. Så blev koroption jo også nævnt. Det er jo et stort problem. Vi gik før mødet var slut for vi synes ikke vi kan bidrage med så meget endnu. På kort sigt er det væsentligt at der produceres noget i landsbyen og derved skabes arbejdspladser og på længere sigt er det uddannelse. Børnene går i skole, men kvaliteten er alt for ringe, men skolen for dette område er den bedste swahilitalende skole i byen, og bedre end flere af de engelsktalende. Måske kunne det hjælpe med en lektiecafé. Jeg kunne også forestille mig at der blev organiseret voksenuddannelse i området. Det er der i høj grad mangel på.

Vi havde længe talt om og blev opfordret til at slagte en ged når vi var færdige og skulle hjem. Vi fik aftalt med en stegvender at han skulle stå for det med geden, og vi troede så alt var på plads. Det viste sig han troede at jeg købte geden og jeg troede han gjorde. Heldigvis havde jeg mama Paulo med ud på pladsen den dag, for hun skulle hjælpe med at lave salat og stege kogebananer i olie, sammen med et par af naboerne, - dem vi købte grunden af. Mama Paulo tilbød at gå rundt i nabolaget for at finde en ged, efter nogle km kom hun tilbage og have aftalt at købe en ged til 80.000 sh svarende til 3-400 kr. Det lød fornuftigt og stegvenderen blev forsynet med pengene og kom tilbage med en fin brun ged. Den blev bundet til et træet og faldt til ro. Den så nu sød ud.

Næste morgen var den slagtet og klar til at blive hængt over gløderne. Taxichaufføren Alfred blev hyret hele dagen, og det første han skulle, var at købe en sæk god trækul. Alfred kom forbi lejligheden og vi kørte ud til byggepladsen med kullene, på vejen skulle vi købe en klase kogebananaer og vi købte sodavand til festen. Vi fik lov at købe uden at betale pant og kunne komme tilbage med dem, der ikke blev drukket. De blev sat i det kølige soveværelse.

Ind mellem forberedelserne skulle jeg også hjælpe med at få alle byggematerialerne pakket ind i blikskuret, så de kunne gemmes til næste år. Glarmesteren kom og satte glasset i vinduerne i hjørnehuset og vinduet i toilettet i vandtårnet blev sat i, så var det færdigt og kunne bruges til festen. Birgitte havde bagt en masse fine kager med ananas og mango i en lille ovn vi havde lånt af Kirsten og Erling. Det var hver gang et sats for strømmen gik jo uden varsel, så en af kagerne faldt sammen og så ikke så fin ud. Resten blev gode.

Der kommer lidt mere tekst