moshi

moshi

Hytten i Moshi

Her kan I følge nyheder om vores hytte i Moshi i Tanzania

Tirsdag den 8. juli

NyhederPosted by Anders K Brandt 08 Jul, 2014 21:00:44

Her til morgen gik børnene i skole i deres fine uniformer. Et førskolebarn gik på den lille vej og trak en lille plastikbil i en snor efter sig. Lidt senere kom et par andre børn gående med et par lange stilke af solsikker. De legede et eller andet jeg ikke forstod.

Det var et par stive lemmer der fandt ud af sengen i hjørnehuset. Og en vabel på venstre tommelfinger var det også blevet til i går.

I går startede dagen med en snak om der nu kom folk i dag, for det er den 7. - 7, kaldet saba-saba, (7 - 7). Det er traditionelt bøndernes dag som svar på arbejdernes 1. maj. Nu sker der meget mere end en festligholdelse af bøndernes arbejde.

En af de udfordrende ting ved at bo på en byggeplads er at vores tøj ligger i en kuffert, og kufferten ofte skal flyttes, eks når en kontakt til vandvarmeren skal sættes i væggen lige bag kufferten. Vilkårene for madlavning er også udfordrende!

Først kom Josep, som hjælper mureren Ajubu. Han ringede til Ajubu som var i gang inde i byen med makuti, som er palmeblade til stråtaget. Josep gik hjem! Det varede ikke så længe inden en lille gul lastbil kom med et læs makuti på ladet og ud af førehuset sprang Kassim med sin rejsetaske. Han kom direkte fra Segera ved Tanga, hvor han stammer fra. Kassim var i Tanga i weekenden bl. a. for at organisere transporten af makuti og bestille mere.

Folkene på lastbilen gik i gang med at læsse makuti ind i soveværelset i det runde hus.

Så kom Ndano og hans folk og de gik hurtigt i gang med at gøre klar til støbningen af betontaget.

Mama Paulo kom smilende ind af lågen i gaten. Dejligt at få lidt hjælp til diverse rengøring og snak. Vi regner med Mama Paulo to gange om ugen. Hun vaskede tøj, sko, gulve vinduer i bilen, mm.

Ndano og hans folk rettede lidt mere op på skævhederne i taget og så gik de i gang med at blande beton. To mand med spader, 30 spande sand, og 4-5 sække cement og inden længe kunne vi høre de rytmiske lyde fra blandearbejdet sammen snak om status i fodboldkampene eller andet. Oftest lukker jeg af for snakken på swahili når de arbejder. Detgår for hurtigt og er meget ping-pong mellem folkene. Det er hyggeligt som baggrundslyd til vores andre gøremål.

Jeg kørte Kaasim ind til hans kontor og tilbage kikkede jeg på betonarbejdet. De startede fra toppen af taget med at komme beton på. Det havde jeg ikke regnet med, men eller skullle de jo kravle i våd beton. Det gav dog en øget belastning af armeringsjernene, og taget bulede mere.

Ajubu var i gang med at smøre det fine betonkøkkenbord ind i frisk reven kokus. Olien trækker ud og nu er det glisende fedtet. Det trækker ind i overfladen. Man står fint ved køkkenbordet med udsigt over pladsen.

Ved frokosttid kørte vi ind til byen med Mama Paulo. Undervejs stoppede vi og fik en gang gillet gedekød og friturestegte bananer med lidt chillisovs.

Inde i byen var vi forbi Kassims kontor og underskrev en kontrakt med et vagtfirma som skal sørge for nattevagt den næste måned, mens vi bor her. Vi føler ikke det er nødvendigt, men vi kan ikke vide om en bande fra Dar es Salaam eller andet sted kommer forbi. Der er meget opmærksomhed om vores byggeri,da det er meget specielt. Vi fik også købt lidt ind til aftensmad i Nakumat (Kenyansk supermarkedskæde), flere tallerkner, dåser til bønner og musli mm.

Hjemme igen syede Birgitte gardiner til vinduerne i Hjørnehuset. Der er mange af den slags ting at tage sig til i et nyt hus.

Ndano og hans folk knoklede på med at blande beton, bære det op og smøre det ud på armeringsnettet og kyllingetrådene. Der er syet cementsække på indersiden så betonen ikke løber igennem. På indersiden er der støtter i alle mulige retninger for at holde formen. Pludselig knagede konstruktionen inde under taget. Jeg havde forbedret det som Ndano havde lavet for at være på den sikre side. Da regnede jeg ikke med at de ville starte fra oven og derved kom der med alle støtterne ekstra vægt på nogle steder. Så Ndano og jeg fik pludselig travlt med at forstærke konstruktionen, så formen stadig blev rimelig afrundet, som er den stærkeste form.

Hen sidst på eftermiddagen blev det klart at de ikke kunne nå at blive færdig med det første lag cement. Ndano mente vi skulle fortsætte til der var et helt beton over det hele. Han spurgte om jeg ville køre dem hjem når de var færdige. Jeg hjalp til med at blande den næste portion beton. Først 30 spande cement, så 4 eller 5 sække cement, (jeg fik dem ikke talt) og derefter et par gange igennem med spader til det ser en sartet ud. Så et hul i midten og vand i og så kommer det tungere arbejde med spaderne. Da det første var klar blev det straks løftet op i spande og smurt ud og jeg fortsatte med at blande. Det dryppede fra næsen og der kom sjove bemærkninger fra de andre. Det er ikke hver dag at en hvid mand blander beton med håndkræft sammen med lokale håndværkere.

Da det hele var bladet måtte jeg give op, også fordi jeg skulle klare at køre folkene hjem, langt ud på den anden side af Moshi.


Jeg tog et bad, og da jeg kom ud igen var de ved at blande endnu en portion, dog lidt mindre. Nu var det helt mørkt, og jeg kørte bilen hen så den kunne lyse, og min fine Silva pandelygte kom i brug sammen med et par andre solcellelygter vi har.

Birgitte smurte franskbrød og der blev hentet sodavand.

Da det sidste hul var lukket og vi hjalp hinanden med at vaske murværktøjet af, mens nogle tog et bad blev franskbrød og sodavand drukket med fornøjelse.

5 mand hoppede i bilen og jeg kørte dem hjemad. Det er ikke så rart at køre når det er mørkt, for man bliver ofte blændet og kan ikke se fodgængere og cykler uden lys. Heldigvis er farten sjældent oppe på 70 km/t.

Hjemme igen ved 21.30 tiden havde Birgitte aftensmaden klar.

I dag tirsdag mødte folkene op igen og så skulle ydersiden af kuplen have et sidste lag. Det hele ser fint ud, dog med lidt buler her og der. De blev næsten færdige.

Senere på dagen kom Izza fra Korogwe ude mod Tanga. Kassim og os talte om hvordan palmebladstaget skulle være. Izza var helt med på tankerne og vores forbereddelser var gode. Izza vil starte på søndag. Izza er specialist i makuti-tage, som er meget brugt på hans hjemegn.

I dag spiste vi også Mama Annas (hende vi har købt grunden af) mad. Anna laver mad til folkene. Vi fik en lille fisk ude fra søen ved vandkraftværket. Hertil ugali og en meget velsmagende tomatsovs med ladyfinger og guave æbler?? Alt i alt et dejligt og sund måltid.

I nat vågnede jeg ved en underlig støj. Først lød det som tasterne på en computer, men så så jeg det kom fra myggenettet i vinduet. Jeg kunne se siluetten af noget med vinger på over 15 cm i vingefang. Efter noget tid forsvandt dyret. Om dagen blev dyret fundet bag en plade makuti under nattelampen. En kæmpe natsværmer!