moshi

moshi

Hytten i Moshi

Her kan I følge nyheder om vores hytte i Moshi i Tanzania

11. juli 2014

NyhederPosted by Anders K Brandt 11 Jul, 2014 21:16:42


Billeder kommer når jeg har bedre netadgang
I dag sagde vi farvel til Ndano og hans folk. Kuplen mangler kun finpus indvendig og det fine håndværk passer bedre til Ajubu og hans folk. Vi havde regnet med at det først var i morgen, og vi ville have gjort lidt ud af, at det var den sidste dag. Vi regner med at lave en lille fest den sidste dag inden vi rejser hjem, og håber så at Ndano og hans folk vil komme og være med.

I nat fik vi en overraskelse. Regnen styrtede ned ved 5-tiden. I aftes kikkede vi på den månelyse himmel og sagde, at nu kommer der nok ikke mere regn i denne omgang. Det kan regne året rundt ved kilimanjaro. Bjerget har sit eget vejrsystem, og det er ikke så regelmæssigt som andre steder i landet.

Først dryppede det lidt og vi sov bare videre, men så begyndte det at styrte ned. Vi stod op og tog stole og andre ting ind. En par stykker tømmer som skal bruges til senge i hjørnehuset, havde jeg også efterladt udenfor. Det bar jeg over i det runde hus. Her havde jeg regnet med at møde nattevagten. Jeg havde ikke lys med, så han kunne nemt være der uden jeg kunne se det. Han lå og sov på halvanden meter høj stabel af makuti (palmeblade). Jeg skramlede, så han sikkert vågnede og så gik jeg ind igennem regnen.

Her er Josep i gang med at vande det færdige tag. Der mangler lidt puds udvændigt og en hel del indvendigt. Regnen ødelagde kun lidt.

Her til morgen kom folkene meget sent. Regn giver transportproblemer. Flere skal med busserne, og på jordvejene bliver der et ælte, så det er som at køre i snesjap. Busserne og andre kører derfor meget langsommere! Flere meldte afbud pga af sygdom.

Ndano og en af hans hjælpere var de første, så kom Ajubu på sin racercykel, den bar tydeligt præg af mudder, lidt efter kom der et par mere. Arbejdet med at give et lag beton på indersiden af kuplen gik i gang.

Så kom elektrikeren Sauli og hans hjælper Tumaini. Tumaini er ikke andet end en stor dreng og har et meget smilende gemyt, og kan godt lide at vi laver lidt sjov med ham. De skulle trække ledninger i kuplen, ordne lyset ved gaten og gøre færdig her i Hjørnehuset. Det gav lidt ekstra arbejde, for der var ikke strøm på nettet. Sauli er stædig og vil have tingene på sin måde. Det er der ikke så mange der holder på deres faglighed, når en hvid som mig, siger noget andet. Vi havde en "snak" om en lyskontakt, og det varede lidt inden jeg forstod Sauli og måtte bøje mig! Mit swahili er i disse situationer en begrænsning.

Så kom Annas køkkenhjælper og spurgte efter hvor mange, der skal have mad. Vi meldte fra, da vi ville til byen og ordne forskellige opgaver og spiser inden i byen. Den vigtigste opgave var nok at få lov til at beholde bankkontoen. Man må kun have konto hvis man er fastboende.

Ved middagstid var elektrikeren færdig i Hjørnehuset og vi ville afsted. Maden kom inden, så vi fortrød at vi ikke havde bestilt.

Vi kørte til byen, men kunne ikke komme op til hovedvejen for en lastbil sad fast i mudderet midt på vejen. En bekendt sendte os ud mellem et par majsmarker og vi nåede ad en omvej op til hovedvejen. Her skulle vi snakke med en smed om et reolstativ. Inde i byen tog vi straks ind på Coffee Shop, som er et populært sted for turister og andre bedre stillede. Her mødte vi David, en sweitzser som altid sidder med sin computer. Nu fik vi forklaringen. Han passer sit job i Sweitz, hvor han laver avisannoncer mm i jobsektionen på flere aviser, - i Sweitz. Ind i mellem underviser han på skoler i Moshi i brug af IT.

Der løber små krokodiller rund på væggene. Det er dejlig for en geko æder myg og andre små indsekter.

Vi faldt også i snak med en pensioneret lærer fra Rombo, som ligger mellem Kenya og Kilimanjaro. Han inviterede os hjem til sig og vi udvekslede telefonnumre.

I banken fik de en kopi af mit pas med stemplet fra indrejsen. Det accepterede de, og så går det nok et år mere.

De sidste penge jeg overførte var ikke gået ind, så vi ville veksle lidt af vores reserve dollars. Mens Birgitte gjorde dette, blev jeg antastet af to personer fra bystyret, som mente jeg holdt ulovligt parkeret. Jeg holdt godt nok lidt skævt, men ikke så det generede nogen. Jeg stod ud af bilen og kikkede efter. Ganske rigtigt var der en meget slidt gul streg, og det ene hjul var mellem en og to cm over stregen. Jeg tog et par billeder af min kriminelle handling og så gik det til kontoret for den slags med den ene vagt på bagsædet. Her fik jeg forhandlet prisen ned fra 150 kr til 60 kr. De argumenterede med, at der enten er det en fejl eller også er det ikke! Hele trafikken i byen afvikles efter meget bløde regler, og så er der her nogle meget stive stivstikkere, der ikke kan vurdere om denne forseelse er værd at forfølge. Det er jo morsomt, selvom jeg ikke synes, det er morsomt, når det står på!

Et læs med byggematerialer til makuti-tagene.

Birgitte købte ind i Nakumat, flere tallerkner og andet som hører til en husholdning, og derefter fulgtes vi rundt efter gardinstænger, en bevægesensor, vindueskit mm. Nogle gader har mange smede, andre gader malervarer, og andre tøj osv. Det er meget broget og charmerende at gå rundt fra den ene til den anden efter vindueskit, når man hverken på engelsk eller swahili ved hvad det hedder. Alle er er meget tolmodige og hjælpsomme.

Nu er det aften og mørket er faldet på, vagtmanden sidder ovre i det runde hus med en hel termokande stærk kaffe og han fik besked på at banke på, hvis det begynder at regne, så vi kan få møbler ind. Hen grinede smøret, og jeg håber han forstår en hentydning. Ellers står det i kontrakten at vagtfimaet er ansvarlig og skal betale hvis der forsvinder noget under vagten i den slags situationer!! Abied, som bor her fik besøg af hans ven Bahati, som også er medhjælper på byggeriet ind i mellem.

Vi har ikke TV, men bliver underholdt at en messende stemme fra den lille kirke i nærheden. Det er som om at de forskellige kristne retninger skal overgå hinanden i lydbilleder!