moshi

moshi

Hytten i Moshi

Her kan I følge nyheder om vores hytte i Moshi i Tanzania

Søndag den 4. januar 2015

NyhederPosted by Anders K Brandt 04 Jan, 2015 08:10:46

Det er søndag morgen og for en gang skyld er vi helt selv. Dejligt, selv om det ellers går fint med mange mennesker omkring. Vi kan godt tage en middagslur, selvom der er folk der støber gulv eller andet.
Vi stod op i dag klokken godt fem, mens det endnu var mørkt. Det var faktisk køligt. Abeid er taget hjem til et bryllup i familien og kommer tilbage i dag eller i morgen.

Kølig morgenluft og rødt genskind på Kilimanjaro. Vores rød-hvide hæk i bunden.

Dejligt at stå op og se solen få mere magt og lyset hurtigt vinder over mørket. Kilimanjaro står frit fremme og viser sig med sin sne og is. Det gjorde den også i aftes i månelyset. Det var fuldmåne og det må således have været en enestående tur på vej til toppen. Ved fuldmåne i klart vejr, kan man se næsten som om dagen. Der er jo ikke så meget andet lys der forstyrrer.

I aftes sad vi over en øl på terrassen her i Hjørnehuset og gjorde status over hvad vi skal nå i den næste uges tid, som er den sidste, inden vi skal hjem i det regnvåde Danmark.

Lampe hænges op i loftet. Der er langt op.

Vi synes, vi er nået langt, men er lidt overvældet af alle småtingene, der også skal gøres og som drukner i beton og køkkenborde. Der skal hænges lamper op, gøres klar med myggenet, gulvene skal poleres med voks, hylder til skabe skal saves ud og males, de sidste skærver til beton skal rives sammen osv.

Der er to større projekter tilbage i denne uge.

Den vigtigste er trappen op til første sal. Den begyndte vi på at montere i sommer, men blev ikke færdig. Den har har fået lov at vente til malerne var færdige, så den ikke blev griset til. Det er stadig usikkert om de bærende jernvinkler vi har konstrueret kan bære, eller der skal sættes støtter på. Det får vi se mandag, når smeden kommer tilbage og hjælper med arbejdet.

Fodspor i sandet i floden ved Lake Chala. Der er lidt vand tilbage efter et større regnvejr et par dage før. Det jernholdige jord giver denne varme farve. Vi fandt også bitte små ædelstene i sandet.

Birgitte har givet alle trinnene linolie igen. De sugede meget selvom de havde fået olie i sommer. Et par trin havde fået skjolder af at ligge i en stor stabel på loftet. Det bliver en stor oplevelse at se de fine trappetrin sno sig op om den runde brusekabine, der er lavet i røde tegl.

Den anden opgave er at få brugt det sidste makuti, som ligger i en stor stabel. Det skal bruges til at lave et stråtag over bliktaget på redskabsrummet og Abeids værelse. Værelset er meget varmt, så vi håber det bliver mere komfortabelt. Vi har bestilt træ til at han kan få en fast seng i værelset og ikke skal sove på briksen. Toilettet i vandtårnet er blevet spartlet og malet, så det er muligt at holde rent.

Stråtaget skal også dække, så solceller og solfangere ikke er synlige nedefra, når de bliver monteret en gang i fremtiden.

Bro over Weruweru-floden ved Laliwa Lodge. Flemming og Lizzie gik med over.

Loftet i Hjørnehuset er kalket. Det var en fejl, for det blev ikke gjort rigtigt. Der er smurt et tykt lag kalk ud og det drysser bare man rører det. Hvis, det er gjort rigtigt, så sidder det godt. Vi har talt med forskellige lokale som godt ved hvordan man gør. Jeg har prøvet om jeg kan fiksere det med en cementvælling, men kalklaget er for tykt til, at det kan bindes på den måde. Der er ikke andet at gøre end at lave det om. Det skal børstes rent med stålbørste, og så vil vi have det malet i stedet for. Det lokale malerfirma har åbenbart ikke styr på kalkning og vi vælger at male, som er kendt, så det er nemmere at styre. Det bliver et beskidt arbejde. Vi skal have alt ud af hjørnehuset og resten skal dækkes af med plastik. Det bliver derfor en opgave der skal løses efter at vi er taget hjem. Det er vi ikke så meget for, men vi kan ikke nå, at får det runde hus så klar, at vi kan flytte derover.

Gulvene bliver også først færdige efter vi er taget hjem. De bliver malet to gange, og så skal Mama Paulo polere dem to-tre gange med voks, så vand og støv perler af. Mama Paulo er begyndt i toilettet og soveværelset. Det er en hård omgang for en ældre dame, men hun er glad for at kunne hjælpe og vil gerne tjene pengene. Vi føler hun hygger sig med at hjælpe til her hos os.


Armeringsjern til gulvet i hytten og et afløbsrør kom med en af de små lastbiler.

Det er varmt midt på dagen, når solen står ned fra en skyfri himmel. I går støbte vores tre håndværkere gulv i vores udestue. Fem sække cement blev blandet med sten og sand der først skulle soldes. Stenene var resterne der lå tilbage så de skulle rives op af jorden og bæres til bunken. Josef fyldte en 20 liter spand og Girfas viklede et stykke pap omkring ståltrådshåndtaget inden han bar den tunge spand og tømte den i bunken. Der er også en trillebør som også bruges. Den blev taget i brug til at køre betonblandingen ind under makutitaget i udestuen. Ajubu jævnede og stampede betonen sammen. Han var glad for at kunne arbejde i skyggen. Girfas mente, at han skulle drikke 5 liter vand om dagen. Det er sundt, mente han, og jeg kunne kun give ham ret. Det var lørdag, så de fik både kaffe, småkager, for vi var løbet tør for frugt, og sodavand. De skiftedes til at slappe af i skyggen i plastikstolene. På trods af det hårde arbejde smilede og snakken gik livligt.

Der kræves entre i flere og flere områder hvor der er spændende natur. Her på vej til Lake Chala. Det giver færre gæster i områder af sekundær betydning.

Den stærke sol kræver en masse vand også for os andre der ikke arbejder så fysisk hårdt. Inde i Hjørnehuset tog jeg et par glas køleskabskoldt vand og nød at der var køligere inde end ude. Hjørnehuset er varmere end det runde hus. Der er ikke så meget tagudhæng, så en af ydervæggene ud mod vejen får en solid opvarmning, når solen sidst på eftermiddagen står lavere og drejer derom. Indenfor virker væggen som radiator. Vi har stillet en stor dobbeltmadras op af væggen. Varmen trænger så ikke så meget ind i huset. Vi har købt et armeringsnet og vil have plantet en krybende plante op af nettet, så solen ikke rammer ind på selve væggen. Den første del af natten har vi en ventilator kørende og vi sover højst med et lagen over. I juli er det koldere, og her kan et tyndt tæppe måske blive nødvendigt.

Ind mellem alt byggeriet har vi haft besøg eller besøgt vennerne her omkring. I går var der besøg to gange. En nabosøn kom og spurgte til vores sivedræn og septiktank. Han spurgte detaljere til konstruktionen. Kirsten og Erling var også forbi med et par venner med et barn. Vennerne er masaier og har et safariselskab (www.boutique-safari.com). De fandt også detaljer i vores byggeri, som de kunne bruge i deres hus. De var meget betaget af vores hems til børn i Hjørnehuset.

Bedstefar Mmari med to børnebørn. Mmari har hjulpet med vores planter.

I går eftermiddag var vi på besøg hos Sabuni og Mmari. Hyggeligt at snakke med dem. De er også gået på pension og tager sig af deres børnebørn. Der var to børn på besøg og vi lavede lidt sjov med dem. Vi fik mad og nød deres kogekunst. Det var sammenkogt svinekødsret med friturestegte kogebananer. Til bananerne fik vi en lidt stærk pebersovs. Det passer godt sammen.


Vi har ikke nået at hilse på alle og når det ikke denne gang. Det bliver bedre i fremtiden når vi ikke skal bygge mere.

Fredag var vi gået ned til Kirsten og Erling, som bor nogle få hundrede meter fra os. Vi fik øl og blev budt på grillmad og snakkede med masai-vennerne. Samtalen drejede sig blandt andet om hvad det koster at komme ind i områder, hvor der er natur og dyreliv. Det bliver dyrere og dyrere at besøge dyreparkerne. Vi synes det er rigeligt, og får ikke råd til at nyde denne mulighed så ofte som vi gerne vil. Det koster fra 1. juli 2015 300 USD at køre en bil ned i Ngorongoro krateret. Hertil skal lægges den personlige entre og gebyr for at bruge teltpladserne mm. Det vil der nok være kunder til, for de fleste besøger Ngorongoro og Serengetti en gang i livet. Men 10 USD for at besøge Lake Chala og nyde en øl eller spise en frokost. Det gør at unge frivillige, der er i praktik eller laver frivilligt arbejde ikke bidrager til økonomien der, eller de mange andre steder, der kan besøges af folk, der kommer flere gange i landet eller bor her i længere tid. Vi var hjemme ved 18-tiden og tog mod vores nattevagt. Abby, masai-vennen havde besøg af en canadisk ven, som skulle betale adskillige afgifter inden de nåede hjem og besøgte Abbys far, der bor i et beskyttet område ude ved Oldonyo Lengai i Rift Valley.

Julefrokost i varme omgivelser hos Bodil og Clive.

Jeg har ikke fået skrevet om julefrokosten hos Bodil og Clive. Der var det meste af det der hører en god dansk julefrokost til og tillige en del, som hører til i Afrika. Bodil havde lavet en masse småretter. En af specialiteterne var traditionel rødkål.

Det var noget for et par sommerfugle som flere gange kom og sugede til sig med den lange snabel. Vi sad ude i skyggen af nogle træer. Clive er englænder, så det meste af tiden talte vi engelsk sammen. Clive kan dog efterhånden godt forstå en del dansk.

En dag var Bodil taget med os til Arusha for at se efter et køleskab, der kører på gas. Vi har et stående i hytten i Sverige. Vi fandt ikke noget, men kunne derimod få et 12volts køleskab fra Kina. Det kunne være en løsning, men kræver en noget større batterikapacitet. Vi endte med at købe et gaskomfur med gasovn med termostat til det runde hus. Vi har el-ovn i det andet komfur. Strømmen kan ikke varme ovnen op. Bodil kørte os i den store Toyota. På vej hjem begyndte bilen at ryste, og på vej ned i dalen med de stejle sider måtte vi ind til siden og skifte hjulet. Dækket var flænget på indersiden. En cyklist hjalp os og snart efter kunne vi køre videre.


På Kaliwa Lodge på Vestkilimanjaro er der kælet for detaljerne. Selv termokanden.

Nytårsaften holdt vi oppe på et fint hotel på Vestkilimanjaro. Et tysk par er bestyrer på stedet og hyggede om os. Der er kun 17 sengepladser. Vi var sammen med en flok danskere som også er på besøg i landet. Det er folk, som vi lærte at kende i 1980, da vi første gang tog til Tanzania.

Et par arkitekter har brugt 7 år om at bygge Kaliwa lodges og tjene penge til det.

Flemming og Lizzie har lige som os haft flere kontrakter og besøgt landet selv flere gange. Derimod havde Lone kun været her en gang i mellemtiden. Det var derfor vigtig for Lone at gense steder fra dengang. Vi fandt huset hvor familien boede og var inde at hilse på familien, der bor der nu. De beklagede den ringe vedligeholdelse. Huset ejes af boligselskabet og lejes af en skole, som stiller det til rådighed for personalet. Ingen betaler det det koster, at holde det vedlige og ansvaret skydes over på andre.


Lones børnebørn var med og vi var en tur nede ved floden ved hotellet. Vi gik gennem kaffe og bananmarker og besøgte en skole på vejen. Børnene mente, det var meget anderledes, end det de var kendte hjemmefra.

En pige bærer græs jem til familiens køer. Hun er på alder med Lones børnebørn.

Da vi kom tilbage til vores hus nytårsdag til aften, fortalte nattevagten, at der havde været både fyrværkeri og meget larm og fest her i området. Han syntes, at det havde været flot. Det var flot på hotellet, men måske var det sjovere her med lokal aktivitet og sjov i gaden.