moshi

moshi

Hytten i Moshi

Her kan I følge nyheder om vores hytte i Moshi i Tanzania

Søndag den 28. december

NyhederPosted by Anders K Brandt 29 Dec, 2014 05:31:55
Kære alle
Vi har ikke været så flittige med at skrive her på siden. Nogle gange har vi ikke fået netforbindelse, andre gange har vi været trætte om aftenen. Søndag aften var der ro til at indhente det forsømte. Internettet var for svagt, så her mandag morgen kl. 7.00 er det den første opgave!

Birgitte skriver mandag den 22. december:

Jamen så er vi i gang igen her ved foden af Kilimanjaro. Hun har vist sig flere gange om morgenen og står flot hen over bougainvillea hækken.

Smeden er her med sin hjemmelavede svejsemaskine og hans medhjælper. I lørdags fik de lavet et understel til et bord i vores lille skyggeplads, et kaffebord og begyndt på et stel til klædeskabet i soveværelset. I dag er de i gang med køkkenbordet og en lang stige til malerne og så vi kan få skiftet pærer i loftslamperne!

Fredagssodavand i skyggen med udsigt til Kilimanjaro. Dejligt med en stabil brise!

Ajubu og Josef måtte starte med at brække noget af pudslaget på gulvet op og lægge nyt, dels var der udtræk af salpeter, dels var det meget skævt i det ene hjørne. Anders har købt et laservaterpas, det synes de var vældig smart så det bliver brugt flittigt nu. De har også pusset færdigt forskellige steder og er nu i gang med at støbe en ring i brusekabinen, som varmtvandsbeholderen skal stå på. Noget af et bøvl, men det er noget for Ajubu.

Malerne er godt i gang med at spartle og gøre væggene klar til at blive malet. Det er noget af et arbejde og jeg er lidt spændt på, hvordan de vil få lavet stativ til loftet. Det er 8 meter op til det øverste af kuplen. Der bliver nok ikke malet så tit!
Her i aften sidder vi under vores lille skyggeplads af palmeblade, Abeid har også sat sig sammen med os med sin avis, og så bliver det til lidt snak ind imellem.
Ellers er her jo godt varmt. I går eftermiddags var Bodil og Clive her til julefrokost. Vi spiste i den varmeste tid fra kl. 13. men de nød det. Vi sad i skyggepladsen. I starten var det fint, men det blev nu rigelig varmt, da luften derinde også blev varmet op.

Det er hyggeligt at sidde med venner i skyggen og nyde en julefrokost, også selvom temperaturen er langt over 30 C.

Jeg havde rugbrød, sild, spegepølse, rullepølse og ost med hjemmefra, og i går lavede vi leverpostej. Bodil havde fundet nogle champignon til leverpostejen, og kogt rødkål af hendes hjemmedyrkede rødkål. Så det blev en fornem julefrokost. Snapsen var vodka trukket på citrongræs. Ikke dårligt i mangel på bedre.

Her følger et udsnit af julehilsen til venner og familie:


Katanini, Moshi, Tanzania den 23. december 2014
Kære alle

Det har været et meget begivenhedsrig år.
Vi slutter året af i Tanzania i vores sommerhus ved foden af Kilimanjaro. I dag, da vi sluttede arbejdsdagen, sad vi sammen med håndværkerne og kikkede op på den sneklædte top, mens vi traditionen tro sluttede arbejdsugen med en sodavand.
Byggeriet er i den afsluttende fase. Malerne spartler og maler og det gøres med omhu. Murerne laver andre mindre opgaver der er tilbage og to smede er i gang med inventar. Træ er blevet dyrt, så køkkenborde og meget andet laves i stål og bordplader med mere er bestilt hos den lokale snedker. I sommer fik vi selve konstruktionen færdig. Murene, taget, vand og strøm er på plads. Der er plantet træer og buske, så der er ikke meget tilbage af den majsmark jeg købte i sommeren 2012.

Vi har to store bananklaser hængende. Sorten kan både bruges som grønne kogebananer eller hænge til de bliver modne og spises som søde.

I morgen kører vi til Lake Chala som ligger på grænsen til Kenya en times kørsel herfra. Her holder vi juleaften på et nyere feriested. Vi fik det sidste værelse og kender ikke så meget til stedet. Karen og Jakob kom der flere gange som børn da vi var på begynderkursus anden gang vi arbejdede i Tanzania. Det er første gang vi besøge stedet. Det er lidt luksus, men vi synes vi vil have lidt ekstra ud af juleaften. Søen Chala ligger i et vulkankrater. Der har tidligere været udsat krokodiller, men de er udryddet og området er nu udlagt til en naturpark. Vi har bl. a. chance for at se elefanter.

Nytårsaften bliver også lidt luksus på et hotel på vestsiden af Kilimanjaro. Det er også et nyt sted. Venner som vi mødte i Tanzania i 1980 kommer til Tanzania og de har fundet stedet. Det bliver hyggeligt at være sammen nytårsaften, der hvor vi lærte hinanden at kende. Vennerne kommer her forbi vores sommerhus og vi følges ad op af bjerget.

Vi blev hentet i lufthavnen af Bodil og Clive. De er et dansk engelsk par som er bosat her i Moshi. Vi havde sild, rugbrød, spegepølse, rullepølse med i kufferten og i søndags havde vi så en hyggelige julefrokost her i skyggen under det runde palmebladstag. En julefrokost får en anden dimension når temperaturen går godt over 30 grader og der stadig er udsigt til sne ( på Kilimanjaro)! Bodil lavede nogle fantastiske stegte sild af telapia, - en lokal fisk. Birgitte og Bodil lavede også en lækker leverpostej.

Bodil og Clive har stillet deres ene bil til rådighed for os, - lige som i sommer. Det er meget gæstfrit at stille en bil til rådighed under disse trafikale forhold.
Glædelig jul og godt nytår
Birgitte og Anders

Anders fortsætter den 28. december:
Blå jacarandatræer blomster om kap med træer med røde blomster. Jacarandatræernes blå blomster falder ned hver nat, så vejbanen kan være drysset med disse fine blå blomster, - det er ikke sne der pryder en tidlig morgen her.

Malerne er i gang med malerrullerne. Det blev ikke til den nye lange stige. En morgen mødte de op med tre lange stænger, som havde spidser, der passer op i skaftet på malerrullerne. Det hele bliver malet hvidt. Vi overvejer senere at sætte lidt mere kulør på. Det er en stor omgang og 4 mand er i gang.

Træ er dyrt og derfor bliver meget lavet i jern. Her er det en lang stige og bagved ligger dele til vores buede køkkenbord.

Smeden har været her nogle dage og lavet et stålskelet til et klædeskab og hylder i redskabsrummet og køkkenbordet, der skal stå langs ydervæggen, så det buer! Der skal være en række skuffer lige under bordpladen og en række skuffer, som kører på gulvet. Herover bliver en gennemgående hylde. Det er ret simpelt og ingen hulrum hvor kakerlakker og andre ubudne gæster kan hygge sig. Bordpladen bliver nok mahogni eller sat sammen af flere hårde træsorter. Vi overvejer sten eller beton ved siden af komfuret til varme gryder.

Ajubu som er vores pladsmand er her i gang med at gøre vinduet i kuplen færdig. Under ses betonringen der går hele vejen rundt i muren. Den skal dækkes med skaller af lavasten.

Josef er Ajubus hjælper. Han er fra nabolaget og meget flittig og hjælpsom. Vi sætter pris på hans stille humor. Et afløb måtte laves om for der løb for meget sand i og sandet kunne med tiden fylde vores dræn.

Girfas har overtaget saven. Girfas er også fra nabolaget. Han spurgte om penge. Det er svært at sige nej, så vi ansatte ham en dag. Dagen efter blev han en del af vores byggefirmas medarbejdere her. Vi laver en træplade til at sætte oven på gasflasken.

Der har været mange afbrydelser i strømmen. Det er svært at planlægge ret meget arbejde, når der ikke er strøm. Vi fik en ny måler sidste år, men den gik i stykker. Den 24. december hvor vi var på vej til Lake Chala ringede de fra elselskabet at elektrikeren var klar til at sætte en ny op. Vi skulle køre for elektrikeren, og var bange for at det ville tage hele formiddagen, - så vi ville blive forsinket på vores et-døgns-ferietur!

Jeg ringede til vores taxaven og spurgte om han havde tid til at køre for elektrikeren. Vi var i mellemtiden kørt ind til byen med bilen pakket og klar til vore lille ferie. Alfred (taxivennen) kom straks og lavede en aftale med kontordamerne på elselskabet. Jeg betalte Alfred for kørsel og ventetid. Alfred sørgede for det hele sammen med Abeid, den unge mand der bor her på vores grund.

Stearinlysstemning under en strømafbrydelse. Månelyset er stærk og sølvglinsende. Makutitaget får næsten et blankt skær.

Lige nu er der ikke strøm og vi sidder her under palmebladstaget med pandelampe mm. I det runde hus er der lys for der kører alle pærer (LED-pærer) på et bilbatteri. Det virker stort set hele tiden.

I går var der rigeligt med problemer med strøm. Jeg havde lejet en vinkelsliber til at skære nogle lavablokke i skiver som skal bruges til beklædning. Birgitte og jeg var taget til byen på besøg ved Alfred, for sønnen skulle konfirmeres. Ajubu ringede og bad os komme med en ny kontakt for den på vinkelsliberen virkede ikke mere. Det var en lyskontakt fra en motorcykel der var bundet på med en gummistrimmel. Vi købte tre kontakter da de også kunne bruges til sengelamper. Ledningen var sat sammen af flere stykker og et par skader var beskyttet af en omviklet plastpose. Alt hvad der kunne udbedres blev ordnet. Så skulle arbejdet i gang. Vinkelsliberen kørte et par omgange og så stoppede den. Alt blev kikket efter og en simpel samling forbedret, men ingen resultat. Jeg havde taget et elektrisk måleapparat med denne gang. Det viste, at der ikke løb strøm gennem min fine forlængerledning og at alt det simple, der kom sammen med vinkelsliberen ikke havde problemer. Jeg skar forlængerledningen midt over og fandt fejlen i den ene halvdel og monterede den anden halvdel. Så kørte vinkelsliberen. Kort efter var der igen stille. Ajubu og Josef var i gang med skruetrækker. De havde kasseret den anden halvdel af kabelet og var ved at montere ledning, som var blevet til overs fra elektrikerens arbejde. Nu kunne der skæres skiver af lavablokkene. Der blev endnu et afbræk, for den nye kontakt brød sammen. Det var godt jeg havde købt 3! Da jeg åbnede kontakten, så vi at det var noget billigt bras, og vi grinede indforstået, da vi så, at den kom fra Kina. En ulykke kommer sjældent alene. Vi fandt en oversættelse til swahili og de kendte en tilsvarende talemåde. Alt foregik til musikledsagelse for kirken ikke langt herfra. Der var bryllup og der blev sunget og spillet.

Vandreturen ned til Lake Chalas vand krævede en pause og der var god mulighed for at nyde udsigten og omgivelserne. Frodigheden er overvældende!

Juleaftensdag nåede vi Lake Chala midt på formiddagen. Værelset var klart, så vi fik bagagen ind i det rummelige telt, der står på en platform af gulvbrædder der er omhyggeligt bonet. Bagenden af teltet er et rummeligt badeværelse med trækogslip og varmt vand i bruseren. Vi tog badetøjet på under en mere tækkelig påklædning og i restauranten fik vi anvist stien ned til kratersøens turkisblå vand.

Det er i sig selv en flot vandretur med mange udsigtspunkter til den store kratersø med de stejle vægge. Søen har ingen flodforbindelser til omverdenen. Der siges at den får sit vand fra en underjordisk forbindelse til Kilimanjaro. Ved søbredden er der anlagt en terrasse af fine brædder og en trappe ned til vandoverfladen.

Vi svømmede blandt fisk. Vi havde ikke vores snorkeludstyr med. Det var en skam.
På vej op opdagede Birgitte en Hyrax, der sad og kikkede på os. Den sad ganske rolig og observerede os. Hyrax er den nærmeste slægtning til elefanten dog med en størrelse der mere passer på en sammenligning med en stor kanin.

Juletræet, en Thuja, blev pyntet af bestyrerfamilien og sønnen Tristan måtte højt op for at se det hele.

Juleaftensmiddagen blev indtaget i restauranten og var en dejlig oksekødsret. Der var få andre gæster i restauranten. Bestyreren og familie og en norsk gæst pyntede en thuja.

Loftet i restauranten er tækket med makuti, palmeblade, som vi også bruger. Det forbindes med turister, og flere mener vores hus er er hotel!

Tidlig julemorgen havde vi bedt om at få morgenmaden kl. 7.00. Klokken blev dog 8.00 og derefter havde vi en aftale med en guide som skulle vise os vej på en travetur rundt i området. I en flodbund med vandpytter fandt vi en del spor af hyæner, dikdik-antiloper, aber og mange fugle. Vi var også på jagt efter ædelstene. Guiden viste os hvordan man kunne finde bitte små ædelstene af forskellige farver.

Vi gik rundt om et andet vulkankrater og så svalerne svirrer rundt i luften efter indsekter. De boede på den stejle væg i krateret hvor bunden er dækket af grøn vegetation.

Da vi stod op julemorgen sad en ny flok gæster i restauranten. De var kommet i løbet af natten og hyggesnakkede med udsigt til morgenlyset over Lake Chala.

Frokosten var en stor tagselv buffet med mange dejlige retter. I mellemtiden var der kommet en masse gæster. Flere selskaber af indere og en kæmpe flok børn fra et børnehjem. Flere tanzanianske familier med børn og ældre tanzanianske par brugte juledag på en dyr udflugt.

Vi spiste frokosten sammen med en familie med tre børn. To på 7 og 11 år og den ældste på 17 som går på kostskole i Sydafrika. Inden maden fornøjede vi os med de to piger for Birgitte havde taget stjernestrimler med og det så pigerne. Det ville de gerne lære, så med udsigt til den turkisblå sø og opvinden fra krateret øvede vi os sammen i at lave stjerner. Den store kunne til sidst selv. De blev meget glade, da de fik resten af strimlerne med på deres videre ferierejse.

Faderen, Rob, var søn af en medarbejder der arbejdede i Moshi på AP Møllers Sukkerplantage, TPC. I 1967 rejsete han med familie til Nairobi, for sukkerfabrikken blev nationaliseret. Faderen bor stadig i Nairobi. Han blev gift med en græker. Rob er gift med Anita, hvis fader er fra Schweiz og moderen halv argentiner. De havde forsøgt at flytte til Danmark, men Rob skulle starte forfra med at søge dansk statsborgerskab (har kenyansk pas), så de flyttede til Schweiz. Efter en tur i Sydafrika var de nu tilbage i Nairobi. De synes det bliver for usikkert med bander nordfra, og ser efter en mulighed for at etablere sig i Tanzania som de anser for mere fredeligt. Familien skulle fortsætte på tur op i Kenya og ville køre tilbage over Moshi, så vi håber de kikker her forbi inden vi rejser hjem. En spændende oplevelse, som både drager historien og konsekvenserne af nutidens problemstillinger ind i en families vilkår. Dejlige glade mennesker.

Vi var hjemme i vores lille hus kort før det blev mørkt.