moshi

moshi

Hytten i Moshi

Her kan I følge nyheder om vores hytte i Moshi i Tanzania

Sidste opdagering

NyhederPosted by Anders K Brandt 16 Jan, 2015 13:32:10

Et meget kraftigt snefald dækkede hele toppen af Kilimanjaro med sne den sidste uges tid. De lå også sne på Mawenzi i flere dage.

Video: Jeg tror man kan downloade en video på 3 min (375mb) som jeg har optaget på grunden så man bedre får indtryk af hvordan vi har indrettet vores lille plet. Det tager flere minutter at hente den afhængig af din forbindelse. Kopiere dette link over i browseren:

http://shares.hundslev.dk/s#16598519-ef8e-4a70-9522-48e23fb951a9/anders.clouddrive.hundslev.dk/IMG_1627.MOV

Hjemturen
Så er vi hjemme i Danmark igen og Birgitte har valgt billeder ud til et sidste indlæg i denne omgang på denne side.

Hjemturen gik fint uden ændringer. Vi blev hentet af vores ven Alfred der har en taxi. Det var klokken tre om natten, hvilket svarer til kl. 01.00. Det betyder jo lidt når man først kommer i seng i Danmark ved 22-tiden.

Vi fik alle boarding kort skrevet ud i Kilimanjaro lufthavn lettede derfra ved 6-tiden og med skift i Nairobi og Amsterdam var vi i Hamborg ved 18-tiden. Vores hjemmedyrkede klase bananer blev heldigvis ikke opdaget af tolderne, så de ligger nu på stuebordet og modner.

Vores shuttle-taxi var der hurtigt og snart gik turen mod nord, og vi var i vores hus godt 21.00.

I Amsterdam sendte vi SMS-besked til vores luft-luft varmepumpe om at varme huset op til vi kom hjem. Det var for sent, for det var stadig koldt og vi fyrede i masseovnen. Ellers var alt som vi havde forladt huset.

Som sædvanlig blev det meget hektisk til sidst. Der er altid lige en ting mere vi kan nå! Håndværkerne sluttede lørdag formiddag. Vi havde således god tid til at pakke, men besøg og oprydning mm tog tiden.En aften sad Abied og jeg og legede med mit Nikon. Abeid er en charmerende ung mand. Der kommer venner og besøger ham og vi kender flere af hans venner.

Vi flyttede alligevel over i det runde hus.
Mama Paulo havde givet det nymalede gulv så meget voksbehandling at vi godt kunne gå på det. Birgitte og Mama Paulo flyttede så alt vores tøj og andre ting over på de nye hylder i soveværelset og begyndte at pakke til vores hjemrejse. Jeg fik sengebunden lavet færdig og sat krog i loftet til myggenettet. Det var dejligt at ligge i et rigtigt soveværelse og indretningen føles rigtig. Der er ofte en stille vind ind af vinduerne så soveværelset føles mindre varmt end andre steder. Morgensolen titter lige ind af det ene vindue og aftensolen sender lige et par stråler ind af det andet.

Udekøkken i Bandaen. Alt fra Hjørnehuset blev sat ud i Bandaen, mens der blev malet

Hjørnehuset

Selv bundbrædderne i sengene i hemsen blev skruet af og taget ud inden malerne kom og begyndte at børste kalken af med stålbørster og koste. Til sidst var det røde gulv helt hvidt af kalkstøv. Malerne havde støvmasker på og støvet lagde sig i et tykt lag helt ud på terrassen. Det var et beskidt arbejde, men malerne gik til det med smil og meget snak. Snart fik de malerrullerne sat på deres lange stænger og så fik loftet en omgang hvid maling. Væggene blev også malet om og gulvene fik den traditionelle røde farve. Udvendigt blev hjørnehuset også malet på gulvet mm.

Da det var tørt fik mama Paulo givet voks og søndag flyttede vi alle møbler og snart så det hele normalt ud igen. Jerngitrene til hemsen blev monteret. De ser noget voldsomme ud med deres sorte maling og skal nok males hvide, så det ikke ligner et abebur. Der er varmt oppe på hemsen, så engang skal vi have lavet hul i cementloftet til ventilation. Indtil det er gjort må fanen blæse frisk luft op.

Trappen snor sig fint op om den runde brusekabine midt i huset. Der måtte støtter på for at det blev stabilt nok.

Trappen
Remmy og jeg fik trappen monteret rundt om den fine rødstensmur i midten. Det ser meget flot ud. Jeg havde forberedt arbejdet, men det viste sig at vi måtte flytte alle beslagene en gang mere. Remmy er en ung smed som snakker meget. Han har arbejdet mange forskellige steder, bl. andet for andre hvide, som har andre æstetiske ønsker end han selv prioriterer. Remmy har også gået på skole i Mombassa og har en stor viden om mange ting. Han ved for eksempel hvordan en varmtvandsbeholder til solfangere skal laves. Det bliver måske en opgave næste gang.

Vi var hele tiden afhængige af strøm for at kunne arbejde på trappen. Det håndrullede svejseværk klarede selv de lave spændninger, dog med tyndere tråde.

Det viste sig at der skulle støtte til trinnene på ydersiden også. Jeg havde håbet at støtten på det tykke rør var nok. Vi svejsede tynde jernstænger på som står i et lille hul i gulvet. Det sidste trin mangler at blive monteret. Det skulle sættes sammen af to trin og passe til afslutningen i gulvet på loftet.

Snedkeren
Det trak som sædvanligt ud med snedkerarbejdet fra Johnson. Han beklagede meget at alt var forsinket. Han havde fået en ordre ind på mere end ti døre, så vi blev skubbet til de sidste dage inden vi skulle hjem. Vi havde fredag fået håndværkerne sendt hjem ved 16-tiden og havde lagt os for at få en lur inden vi skulle ud at spise med Bodil og Clive. Vi blev vækket af Johnsons håndværkere der var ved at bære bordplader og Abeids seng ind. Vi var hurtigt i tøjet og så arbejdede vi til hen ved 19-tiden. Vi kunne ikke blive færdige, så de blev sendt hjem og skulle komme næste dag.

Vi skiftede tøj og kørte så mod byen og de fire håndværkere fik en lift noget af vejen.

Køkkenbordet er lavet af stålrør med en bordplade og en hylde. Der er så plds til en skuffe under bordpladen og en skuffe på gulvet.

Lørdag kom snedkerne igen og der blev arbejdet med at få bordpladerne passet til. Det var ikke nogen let opgave, for køkkenbordet krummer jo langs ydervæggen. Det er helt lyse bordplader af hårdttræ. Vi har olie med hjemmefra og vil forsøge at det fortsat holder sig lyst. Vi har fået et bord til havestuen af lyst træ, men det blev noget mørkere da det fik linolie. Vi fik også små borde, som har det fineste teaktræs-lignende overflader.

Mama Paulo
Erling hjalp med transport da vi skulle hente vores nye komfur som stod hos Bodil og Clive. Erling har en pickup og vi har lavet en gate til Mama Paulo af rester af jern som vi havde tilbage. Hun fik også resten af cementen så hun kunne støbe trappetrin under den nye gate. Det var hun meget glad for. Det skulle hjælpe med at holde hendes og naboens høns adskilt og børnene ude fra hendes gårdsplads når hun ikke er hjemme.

Mama Paulo pudser vores vinduer i soveværelset. De inderste sprosser er tyverisikring. Folk plejer at have dette udvendigt, men har kopieret Kirsten og Erlings konstruktion.

Det er utroligt hvad Mama Paulo kan få ud af sin lille grund. Vi hjalp i sin tid med det første hus da vi boede i Moshi. Senere byggede hun et hus mere, mest for vores penge og gaver fra andre venner. Siden har hun bygget et par værelser mere til og resterne fra vores byggeri sidste år har hun fået lavet plankeværk så der nu er en lille gårdsplads i midten med skygge fra et tagudhæng. I et hjørne er der et lille hønsehus og på gårdspladsen dyrkes potteplanter som sælges. Mama Paulo får en fast løn fra os for at hjælpe med at passe på huset. Hun tager ud til huset to gange om ugen og holder det rent, samt snakker med Abeid om hvad han skal gøre. Vi spørger også tit efter gode råd.

Vi fik ny elmåler.
Den er meget smart. En del er en lille boks som sættes i stikkontakten et eller andet sted og her kan man så aflæse hvor meget strøm der er forudbetalt, spænding og meget mere. Man kan betale ved at indtaste en række numre, man får på elværkets kontor, når man har indbetalt det beløb, man vil forudbetale. Det kan man også gøre ved at overføre penge til elværket med mobiltelefonen via M-pesa. Man får så numrene tilbage som SMS. Læs http://en.wikipedia.org/wiki/M-Pesa! Mobilbetaling startede i Østafrika i 2007 og har nu spredt sig til andre dele af verden. Det går uden om bankerne!
Her kommer materialerne til makutitaget som nu ligger oven på bliktaget over Abeids værelse og redskabsrummet. Disse små køretøjer bruges flittigt, men er træls i trafikken, og er farlige. De vælter nemt.

Måleren er så smart at den slukker for strømmen, hvis strømmen bliver for lav. Vi har ofte kun godt 150 volt og ikke 230 V som er normalt. Sidst på eftermiddagen til sidst på aftenen har vi således ikke strøm. Det er en beskyttelse af vores tilsluttede apparater, men træls alligevel.

Vi er glade for vores batterisystem i det runde hus. Vi har således altid lys i det runde hus. Det kører på et bilbatteri og lades op af en autolader når der er strøm. Vi håber senere at få solceller sat på også. Vi har nu forlænget dette til bandaen (havestuen) og til udvendigt lys på Hjørnehuset. Vi har således sikkerhedslys om natten uanset om elværket leverer strøm. Vi har en dygtig elektriker til at ordne den slags for os.
Senere er det meningen at tage noget af taget væk igen og placere solceller og solfangere på taget. Makutien ud mod marken vil så skærme så de ikke kan ses udefra.Ved gavlen er der lige plads til at parkere en lille bil, så taget kan forlænges hen over.

Brusekabine midt i huset
Brusekabinen i midten af det runde hus ser rigtig flot ud. Det er en god fornemmelse at stå ned i hullet og tage et brusebad. Vi har ikke fået lavet varmtvandsbeholder og solfangere endnu, men det kommer. Varmtvandsbeholderen skal sidde lige over bruseren. Oven på tanken skulle der gerne være plads til en lille bar oppe på førstesalen.

Det er få ting vi har måttet ændre i forhold til de oprindelige planer. Vandforsyningen er bedre end vi havde regnet med og derfor vil vi kobles direkte på.

Rørsmeden var forbi og monterede et termostatstyret blandingsbatteri, som vi havde med fra Danmark. Jeg havde talt med Damixa, om det kunne køre på det lave tryk, der er fra vandtårnet. Svaret var, at der teknisk ikke var nogle problemer, men sikkert ikke ville give så meget vand. Blandingsbatteriet ser fint ud, men det giver ikke ret meget vand. Vi talte med Erling om det og han siger at vandet fra nettet er så stabil og har så højt tryk at vi bør tilslutte direkte og kun bruge af reservetanken, når det svigter. Det må vi så prøve at ændre næste gang vi er der.

Vejen
Vejen ned til os fra asfaltvejen mellem Arusha og Moshi er jo en grusvej. Den er blevet renoveret. Den krummer meget så vandet kan løbe væk. Der er så nærmest en grøft mellem den og vores lille stikvej. Vi købte et 10cm afløbsrør og lagde i grøften og støbte beton i begge ender og fyldte op med jord. Det er nu meget lettere at køre over og vandet kan løbe under. Folk siger godt nok at røret hurtigt vil stoppe til og er for tyndt. Det er sikkert rigtigt. Jeg håber dog det hjælper ved de
fleste regnskyl, og vandet må så løbe hen over ved store regnskyl.

Bananerne smager kun af søde bananer. De kan også bruges som kartofler mens de er grønne. Vi har nu plantet en anden sort der holder sig under to meter.

Banandyrkning på kloakvand

Bananen som vi fik af Izzadin Kabewa i februar 2013 har nu givet sin tredje klase bananer. Vi har spist af to klaser mens vi har været her i denne omgang. De smager rigtig godt og flere har spurgt om de må få et barn af den. En udløber hedder en mtoto (barn) på swahili. Planten har vokset sig ualmindelig stor på kort tid med mange ”stammer”. Når klasen er ved at være moden skal ”stammen” støttes så den ikke vælter ned på jorden. Det gjorde den ene. Når klasen er moden skæres ”stammen” væk og bruges til kreaturfoder. Naboens børnebørn kom og hentede til deres køer.

Bandaen er fast hyggested nu. Før var de terrassen på hjørnehuset. Brisen kommer næsten altid op mod bandaen. Malerne har blå støvværn.

Sidste arbejdsdag

Fredag var aftalt til den sidste arbejdsdag, så vi bestilte pilau (sammenkogt risret med kød og grøntsager) hos Anna. Hun lavede pilau af 5 kg ris og to kilo kød. Anna kom slæbende med det hele i en 20-litters spand. Vi var 12 personer til middagen! Vi havde regnet med, at det halve ville have været nok. Undervejs i måltidet opdagede vi, at det nok var en rimelig udregning. Da Joseph fik den tredje portion skænket op, - toppet skal forstås, forstod vi hvor meget hårdtarbejdende tanzanianske håndværkere kan konsumere. Der blev gået til den, og det smagte jo som sædvanlig rigtig godt. Der var noget til overs så Annas søster Renata og familie også fik del i måltidet. Abeid fik en stor portion, da han kom tilbage fra arbejde. Det var rigtig hyggeligt at sidde i bandaen og spise sammen med de folk, der har været med til at skabe dette sted ud fra en majsmark.

Aftenhygge ved stearinlys og uden el. Trappetrinnene står og tørre efter en gang linolie.